Lyngby siger farvel til U19-trænerteam

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Thomas Lollike og Mikko Pedersen stopper som trænerduo for Lyngbys U19-hold. Førstnævnte stopper dermed i Lyngby Boldklub efter sammenlagt 13 år.
”Efter at have evalueret sæsonen og fået ny ejerkreds stod vi med et ønske om at prøve noget nyt af i vores U19-setup, og derfor tager vi afsked med Thomas Lollike og Mikko. Begge har været bærende i forhold til at udvikle vores ældste talenter hen imod seniortiden, og de har gjort et stort stykke arbejde gennem de senere par år. Så vi sender dem afsted med et skulderklap for rigtig godt arbejde og en stor tak for indsatsen hos os” siger sportsdirektør Birger Jørgensen.
U19-holdet lukkede sæsonen ned på fornem vis med syv point i de sidste tre kampe, samt den store hæder det gav at vinde U19 pokalturneringen. En flot afslutning på tiden i Lyngby og det er da også med roser og skulderklap, at de to trænere bliver sendt ud af døren.
”Thomas Lollike har været en kulturbærer for os og haft flere forskellige funktioner gennem de efterhånden mange år, han har været i Lyngby Boldklub. Han har haft et stort ansvar og taget stor del af arbejdet med vores talentudvikling, og for det skylder vi ham en stor tak. Thomas er en dygtig træner og talentudvikler, og vi glæder os faktisk også lidt til at se ham udvikle sig i nye rammer og blive endnu dygtigere. Vi ønsker naturligvis Thomas alt det bedste, og både ham og Mikko skal have et stort held og lykke med på vejen” siger Birger Jørgensen.
Stolt over tiden i Lyngby
Thomas Lollike har haft U19-cheftrænerjobbet i fem år og før det en lang række forskellige funktioner i Lyngby Boldklubs ungdomsarbejde. Derudover var Lollike en kort overgang vikar som assistenttræner på førsteholdet.
”Først og fremmest er jeg rigtig stolt over min tid i klubben, Vi har sammen vundet en god håndfuld DM-medaljer og udviklet mange spillere, der i dag gør sig på højeste nationale og internationale niveau. Jeg er selvfølgelig ærgerlig, men ser det også som en mulighed for at få fyldt nye kompetencer i min rygsæk i et andet miljø” fortæller Thomas Lollike og fortsætter:
”Det har altid været essentielt for mig, at vores uddannelse har været så bred, at den også har indeholdt et tydeligt værdisæt, og det bekræftes jeg ofte i, at vi er lykkedes med, når jeg er i kontakt med tidligere og nuværende spillere, der er ”opdraget” i Lyngby. Til slut vil jeg gerne sige tak til tidligere spillere og kollegaer for en fantastisk tid, samt ønske alle spillerne og de bedste fans, rigtig god vind. I kan godt glæde jer, der er rigeligt af dygtige unge spillere i huset, der er klar til at løse de opgaver, som der venter” siger Thomas Lollike.
Lyngby Boldklub ønsker både Thomas Lollike og Mikko Pedersen held og lykke fremover.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products