Lyngby Boldklub søger fodboldtosset praktikant

Lyngby Boldklub søger praktikant for efteråret 2018 til på fuld tid at indgå i kommunikationsafdelingen hos en af landets ældste fodboldklubber.
I Lyngby Boldklub søger vi en praktikant, der brænder for sport, kommunikation og historien omkring en af landets mest traditionsrige fodboldklubber. Er du skarp på historieformidling, og kan du spotte de vigtige og interessante historier, som opstår i og omkring en professionel sportsklub, så er det måske dig, som vi søger.
Dine opgaver
Som kommunikationspraktikant hos Lyngby Boldklub får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af kommunikationsopgaver, som primært har til formål at producere nyheder til vores kommunikationsplatforme. Du vil komme til at dække både førstehold og ungdomshold, samt e-sport og kommercielle aspekter af virksomheden.
Du vil blive en del af et skarpt team, der dækker Lyngby Boldklubs mandskaber på skrift, i billeder og på video.
Arbejdstiderne i hverdagene vil primært ligge mellem 9-17 samt kampdage, som primært er i weekenden. Da stillingen er ulønnet, skal du være SU berettiget.
Din profil
Du studerer på en uddannelse, der har stort fokus på kommunikation, journalistik eller lignende. Du er helt sikker på det kommunikative element, er interesseret i at fortælle historier og har fokus på kvaliteten i dit arbejde. Du arbejder selvstændigt, men er samtidig interesseret i at indgå i samarbejde med et team, der sætter stor pris på kreative indspark og nye idéer.
Hvem er vi?
Lyngby Boldklub er en professionel fodboldvirksomhed med store ambitioner. Vi har aktuelt over 13.000 fans på Facebook, en YouTube kanal med 200.000 visninger om året, en hjemmeside med over 17.000 besøg hver måned, samt Instagram- og Twitterprofiler som konstant vokser i størrelse.
Kontakt og ansøgning.
Du søger praktikstillingen ved at sende en ansøgning til Hans Christian Mandøe på hcm@lyngby-boldklub.dk med dit CV samt 2-3 egenproducerede tekster eller anden form for kommunikativt content.
Ansøgningsfrist er mandag 11. juni 2018.
Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Skulle du have spørgsmål, kan du henvende dig til ovenstående kontaktperson på mail eller på tlf: 25 15 45 06.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products