Kom på stadion for 20 kroner mod Vendsyssel FF

Foto (c) fodboldbilleder.dk

To kampe. Det er alt, der er tilbage af Lyngby Boldklubs sæson anno 2017/18, og det er tid til sæsonens vigtigste kampe. Vendsyssel FF venter i den sidste udfordring denne sæson, hvor man må sige, at de Kongeblå har været igennem lidt af hvert. Mandskabet fra Lyngby har dog vist lovende takter her i playoff-runderne, hvor de har scoret i alle fire kampe.

Vendsyssel kommer direkte fra en hæsblæsende afslutning i NordicBet Liga, hvor man skulle frem til de sidste minutter af turneringen, før man vidste, hvem der blev nummer tre. Der endte Vendsyssel med at trække det længste strå foran Viborg FF, og dermed er de Lyngby Boldklubs modstander i kampen om at blive i Alka Superligaen. Første kamp spilles torsdag den 24. maj kl. 18:00 i Jylland, og det afgørende returopgør på Lyngby Stadion skal spilles søndag den 27. maj kl. 16:00. Man kan komme på stadion for bare 20 kroner, så vi har brug for hele byen, så vi sammen kan jagte overlevelse til Lyngby.

Du kan købe billet til opgøret her: http://shop.lyngby-boldklub.dk/kampe/lbk-vff-27-maj-2018

Fra kl. 13:00 i morgen vil der være to gratis fustager øl samt DJ ude foran Klubhuset, som Friends of Lyngby har været med til at sponsore.

Så kom tidligt og vær med til at modtage Vendsyssel-bussen, så de kan mærke, at de intet får med hjem fra Kongens Lyngby. Og vær med til at sige velkommen til alle De Kongeblå spillere og giv dem den ekstra energi, inden de skal på banen  Vi kæmper sammen for overlevelse til Lyngby!

Der vil være aktiviteter for både voksne og børn. Faxe Kondi Fanzonen åbner kl. 14:00, hvor man kan dyste i vores Panna-bane, Louis Nielsen Driblebane, bordfodbold og man kan prøve kræfter med Faxe Kondi Dåsespark. Der vil også være en konkurrence, hvor man vil kunne vinde en signeret Lyngby-trøje.

Haakon kommer også i fanzonen, hvor han vil være ledesaget af flere Lyngby-spillere, som glædeligt vil stille op til billeder eller en autograf eller to. Haakon vil også dele Lyngby-flag ud, og man vil kunne få malet sit ansigt i Lyngby-farver, så man er helt kampklar.

Oscars bøfsandwich kommer og serverer deres lækre bøfsandwich.

Kampen fløjtes i gang kl. 16:00, og Faxe Kondi Fanzonen på Lyngby Stadion åbner to timer før kampstart.

Programmet for dagen:
13:00 Gratis øl og DJ foran Klubhuset – Sig velkommen til De Kongeblå drenge og giv dem ekstra energi
14:00 Faxe Kondi Fanzonen åbner
– Gratis ansigtsmaling for børn
– Dåsespark og Pannabur
14:45 Konkurrence hvor du kan vinde en signeret Lyngby-trøje!
15:00 Tribunerne åbner
15:05 Haakon kigger forbi Fanzonen til autografskrivning med 1. holdsspillere
15:30 Haakon deler børneflag ud
16:00 Kampstart
18:00 Kampen slut
Klubhuset åbner med DJ

Du kan købe billetter til opgøret her: http://shop.lyngby-boldklub.dk/kampe/lbk-vff-27-maj-2018

I dagens anledning vil Café Kick-Off have happy hour mellem 14:00-15:00. Efter kampen vil Café Kick-Off åbne op for festen med DJ og mulighed for kolde øl.

Se også: VIDEO – SAMMEN FOR LYNGBY

Læs også: Vendsyssel venter i sidste playoff-runde

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram og Twitter.

Kristian Maimann
Kommunikationschef, Lyngby Boldklub
http://lyngby-boldklub.dk/
Top