Tre gentegninger i Lyngby Boldklub

foto (c) Per Kjærbye

Vi holder meget af ansigter, der vender tilbage, fordi det betyder, at de har haft en god oplevelse. Derfor er vi meget tilfredse med at kunne fortælle, at tre virksomheder har valgt at forlænge deres samarbejde med Lyngby Boldklub. Du kan læse mere om de tre partnere nedenfor, og du vil også kunne læse om en partner, der har opdateret sit arbejdsområde.
Den Helt Rigtige Bager
Det er med stor fornøjelse, at vi kan meddele, at Den Helt Rigtige Bager har valgt at forlænge deres samarbejde med Lyngby Boldklub frem til sommer.
Den Helt Rigtige Bager har ligget på den samme adresse siden 1987, hvor forretningen beskæftiger omkring 50 medarbejdere. De har hele tiden fingeren på pulsen, og de forsøger at leve op til kundernes forventninger.
Den Helt Rigtige Bager ønsker at bevare det gode gamle håndværk og hver dag skabe små mesterværker til glæde for deres kunder. Derfor kræser de meget for deres brød og kager og bruger altid friske råvarer, da det blandt andet er med til at sikre brødets gode kvalitet. Alt hvad der bliver bagt, bliver bagt af uddannede bagere.
Du kan læse mere om virksomheden her: http://www.denheltrigtigebager.dk/
CPH Business – Copenhagen Business Academy
Vi kan også med stor glæde fortælle, at CPH Business har valgt at forlænge deres samarbejde med Lyngby Boldklub, og de fortsætter i MorgenNetværket det næste år.
CPH Business har danske og internationale videregående uddannelser inden for: Salg og Markedsføring, Service og Oplevelse, Økonomi og Finans, IT og Multimedie, Innovation og Entreprenørskab, Ledelse og Kommunikation samt Laboratorie og Miljø. Uddannelserne kan tages på fuld tid eller på deltid sideløbende med et job og er udviklet i tæt samarbejde med erhvervslivet. Det er uddannelser, som skaber værdi for dig og for din nuværende eller kommende arbejdsplads.
CPH Business har afdelinger i København, Lyngby og Hillerød og har desuden aktiviteter på Bornholm. De har cirka 5.800 fuldtidsstuderende (heraf ca. 800 internationale studerende), 7.200 deltidsstuderende og 380 medarbejdere.
Du kan læse mere om CPH Business her: https://www.cphbusiness.dk/om-cphbusiness
IC Gruppen
Den tredje gode nyhed er, at IC Gruppen har valgt at gentegne deres samarbejde med Lyngby Boldklub, og de kommer til at være en del af Lyngby-familien det næste år.
Næsten 20 års erfaring fornægter sig ikke, og IC Gruppen får dit IT til at virke. Hver dag. De rådgiver dig i forhold til sikkerhed og for eksempel lovgivningsmæssige ændringer – og ikke mindst hjælper de med at vækste din virksomhed, ved at benytte et optimeret IT-system tilpasset netop din virksomhed.
​IC Gruppen arbejder med små- og mellemstore virksomheder. Deres oplevelse er, at mange virksomheder har rigtig travlt i hverdagen – og ofte mangler overblik over de IT muligheder som både kan effektivisere interne omkostninger og arbejdsgange. Derfor hjælper de med: IT sikkerhed
, IT support og drift, hosting/Cloud løsninger, rådgivning vedr. optimering af jeres IT, rådgivning vedr. lovgivning – f.eks. persondataforordningen og strategisk sparring omhandlende vækst via effektivitet.
Du kan læse mere om virksomheden her: http://www.icgruppen.dk/
Chef support

Holm-Olsen rekruttering har ændret navn til Chef Support. De yder adgang til en professionel og personlig assistent, som er vant til at løse ledelsesopgaver/støtteopgaver, der giver grundlag for at træffe en beslutning. De har fuldt fokus på assistance til erhvervsledere, og arbejder udfra tre hovedområder:

Direktionsservice
Hvilket for eksempel: Koordinering, mødeafvikling og kommunikation

Personaleadministration
Rekruttering, drift og fastholdelse

Virksomhedsadministration
Aftalepraktik, registrering og optimering

På bundlinien frigives tid hos toplederen, tid som istedet for kan bruges på kerneforretningen. Det er det eneste de laver, og det er derfor, er de gode til det.

Du kan høre mere om virksomheden ved at kontakte: Camilla Olsen på telefon 31 77 16 53 eller mail: camilla@chefsupport.dk

Husk også at du kan se andet afsnit af vores portræt om Gustav Marcussen, som i disse dage er afsted med U21-landsholdet. Du kan se indslaget her.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products