Opdatering fra Lyngby Boldklub A/S – 7. februar

Her følger en opdatering fra Lyngby Boldklub A/S:
På nuværende tidspunkt har vi modtaget 4 kontraktophævelser, hvilket vi naturligvis må tage til efterretning. Vi ønsker de pågældende spillere held og lykke fremover samt tak for indsatsen for Lyngby Boldklub A/S. Derudover udtrykker vi vores store ærgrelse og skuffelse over denne situation, hvor vi må sige farvel til så spændende spillere – det gør ondt
Der er stadig dialog og forhandlinger med flere potentielle købergrupper, og i den forbindelse er det vigtigt at understrege følgende fakta – det er vigtigt at få fakta på plads i denne fase så processen har de bedste konditioner for at lykkes.
Alle henvendelser vi har modtaget omkring et køb af aktieposten i Lyngby Boldklub er blevet kontaktet – Alle har fået tilbudt de samme informationer og forløb, herunder har vi naturligvis været klar til at møde alle. Der findes ingen købergrupper, som er blevet overset eller ikke er blevet inviteret til dialog.
Der har været utrolig mange henvendelser, hvilket vi er yderst taknemmelige for, da det har vist at interessen for Lyngby Boldklub er enorm.
Alle har fået oplyst den samme pris, og det samme kapitalbehov: Der skal indskydes 10.000.000 kontant her og nu samt min. yderligere 5.000.000 inden 30. juni 2018 samt yderligere 5-10.000.000 yderligere inden 30. juni 2019 – afhængigt af en ny ejers ambitionsniveau.
Købet af de eksisterende aktier – det tidligere Hellerup Finans’ aktiepost – har været den mindste udfordring for alle, da prisen er tæt på ingenting og på ingen måder en forudsætning, der kan ødelægge en potentiel købers lyst til at købe aktierne.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er hverken ejerne eller ledelsen i det tidligere Hellerup Finans, ledelsen i Lyngby Boldklub eller rekonstruktøren for det tidligere Hellerup Finans, der på nogen måder har stillet krav om pris for aktierne eller andet som har ødelagt forhandlinger – det er det fremtidige kapitalbehov, der er et afgørende spørgsmål for alle køberne sammen med klarhed over ”hvad der købes”.
Endvidere er det vigtigt at understrege, at Lyngby Tårbæk kommune har været meget hjælpsomme i processen, og kun har udvist stor villighed til at hjælpe klubben
For at gøre det krystalklart: Det tidligere Hellerup Finans’ aktiepost kan overtages for stort set ingenting, hvis en ny køber kan drive klubben videre. Hellerup Finans har investeret ca. 50 mio i Lyngby Boldklub A/S, men som situationen er lige nu, er denne aktiepost stort set værdiløs – hvilket prisen har afspejlet i alle forhandlinger.
Det ved alle de nuværende potentielle købere, som alle stadig er interesserede, og der er drøftelser med alle omkring hvordan et køb kan tilrettelægges. De tilbageværende er nu 2 klubber fra England (en fra Premier League og en fra Championship), en investorgruppe som har fokus på ejendomsmulighederne, samt en gruppe af lokale kræfter, der sammen med kræfter i klubben kæmper for at etablere en købergruppe, der kan overtage aktieposten og kapitalisere klubben.
Vi afventer nu alle de potentielle køberes tilbagemeldinger, og alle købergrupper er opmærksomme på, at vi har fået en håndsrækning fra spillerrådet og Spillerforeningen – og derved lidt arbejdsro til på fredag, hvor der senest skal foreligge en løsning – på nuværende tidspunkt er situationen spændt til bristepunktet og ALLE arbejder på højtryk for at nå en løsning og derved sikre klubbens fremtid.
Bestyrelsen

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products