Nørgaard: Det er ret enkelt – vi skal til Silkeborg og vinde

Foto: fodboldbilleder.dk

De Kongeblå skal i morgen i kamp mod Silkeborg IF i DBU Pokalen, og Lyngby-cheftræner, Thomas Nørgaard, satser hårdt på avancement.
Lyngby-spillerne har tabt de sidste tre kamp i Superligaen, men det betyder ikke, at de nedprioriterer pokalturneringen, hvor de i morgen skal i kamp mod Silkeborg IF.
”Vi skal videre. Så det er ret enkelt – vi skal til Silkeborg og vinde. Silkeborg er et godt hold – specielt på hjemmebane – men vi har bestemt ikke tænkt os at lægge os ned. Vi vil gerne langt i turneringen,” fortæller Lyngby-cheftræneren.
Nederlaget til AaB i sidste runde var det tredje på stribe for Thomas Nørgaards mandskab. Det ville derfor være tiltrængt for De Kongeblå med en sejr i næste runde mod Helsingør, men Lyngby-træneren har ikke tænkt sig at lade de vante startere blive hjemme af den grund.
”Vi har ikke overvejet at spare spillere. Vi skal kunne spille både onsdag og lørdag, og hvis ikke vi kan det og forstå vigtigheden af begge kampe, så bør vi starte til noget andet som skak eller dart,” fortæller han.
En sejr mod Silkeborg i pokalturneringen ville måske også kunne bruges til at bygge spillernes selvtillid op inden årets sidste kamp på lørdag i Helsingør, men det er bestemt ikke Thomas Nørgaards fokus.
”Vi tager ikke til Silkeborg for at tanke selvtillid. Vi skal møde et rigtigt godt fodboldhold, og begge hold kæmper for at komme videre i pokalturneringen. Det er det, det handler om. Det handler ikke om at tanke selvtillid,” siger han.
På Silkeborgs spritnye stadion, JYSK Park, hvor kampen i morgen finder sted, bliver der ikke spillet på et klassisk græstæppe, men på det ofte diskuterede kunstgræs, men det ser Thomas Nørgaard dog ikke som det store problem, selvom silkeborggenserne har været gode på hjemmebanen.
”Vi ved, at vi skal over og spille på en fin fodboldbane. Det er selvfølgelig altid anderledes at spille på kunst, men jeg synes egentlig, at vi har vist flere gange, at vi har spillerne til at gøre det godt på kunst, så det kan vi selvfølgelig gøre igen,” afslutter han inden morgendagens opgør.
 
Kampen starter klokken 18:00 i morgen.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products