Reserveholdet sejrede på Frederiksberg

Foto: Fodboldbilleder.dk

Et ungt reservehold tog endnu engang en flot skalp, da de mandag besejrede FC København med 3-2 på udebane.
De Kongeblås reservehold var igen i aktion, de mandag eftermiddag mødte FC Københavns ditto på udebane.
Holdet var igen en god blanding af førsteholds- og U19-spillere, mens det også var den sædvanlige U19-cheftræner, Thomas Lollike, der styrede holdet var sidelinjen.
Kampen endte med en 3-2-sejr til De Kongeblå, hvilket naturligvis glædede Lollike, der roser sit hold for deres aggressive tilgang til kampen:
– Vi ligger enormt aggressivt ud, og det lykkedes vi rigtig godt med. FCK har dog en stor chance i deres allerførste angreb, men ellers sætter vi os hurtigt på tingene og er foran med 2-0 indenfor de første 20 minutter, fortæller Lollike.
FC København kommer alligevel tilbage på 2-2 i starten af anden halvleg, men De Kongeblå formåede alligevel at snuppe sejren, da Simon Pedersen headede bolden i mål et kvarter før tid.
Alt i alt en flot præstation af reserveholdet, der også roses af Lollike for deres sammenhold og arbejdsiver, der virkelig gør en forskel på banen:
– Holdet bliver mere og mere en enhed, der virkelig også præsterer som et hold. Der er en rigtig god stemning, hvor alle bakker hinanden op. Vi satte et godt hold på banen, og kunne undervejs skifte et par gode spillere ind, og alt i alt synes jeg, at det er helt fortjent, at vi vandt den kamp, slutter Lollike.
Med sejren topper Lyngby pulje 1 i Reserveligaen inden sidste spillerunde, der spilles den 27. november, hvor De Kongeblå tager imod Brøndby på hjemmebane.
 
Match Facts:
FC København – Lyngby Boldklub 2-3 (1-2)
0 – 1 Emil Kornvig
0 – 2 Casper Højer
1 – 2 Martin Pusic
2 – 2 Oliver Andersen
2 – 3 Simon Pedersen

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products