Jelle: Revanchetid mod FCN

Foto: Fodboldbilleder.dk

I morgen drager De Kongeblå til Farum, hvor slaget skal stå mod FC Nordsjælland, som man tilbage i august tabte 4-1 til på eget græs. Midtbanemotor Jesper ‘Jelle’ Christjansen forventer en svær kamp, men tror på, at Lyngby kan få revanche.
“Jeg tænker, at det er revanchetid nu. Det er altid lidt specielt, når vi møder FC Nordsjælland, men vi skal vinde, og det udgangspunkt går vi ud med til alle kampe. Farum Park er et svært sted at spille, men nu har vi trænet på kunst den seneste uge, og jeg synes, at vi har trænet godt og er klar til kampen,” fortæller den erfarne midtbanemand.
Det er to boldspillende mandskaber, der i Superligaens 15. spillerunde mødes, og Christjansen forventer, at FC Nordsjælland vil sidde på spillet i hovedparten af tiden.
“Jeg tror, at de kommer til at have bolden mest. Jeg husker, at vi vandt 1-0 deroppe i foråret, hvor vi slog dem lidt på kontra, og det tror jeg er vores våben igen i denne kamp. De er gode på bolden, især når de spiller hjemme på deres kunst. Men vi skal ikke være bange for, at de har bolden. Vi skal bare straffe dem på kontra og omstillinger, når vi får mulighed for det,” forklarer han.
Rejsen til Farum er blandt Lyngby Boldklubs allerkorteste udebaneture på kalenderen, og selvom det giver et ekstra spice til kampen, forventer ‘Jelle’ ikke, at det vil fylde det store, når først startfløjtet er lydt.
“Det er selvfølgelig altid specielt med lokalopgør, men når først kampen går i gang, så er det jo i bund og grund en kamp som alle andre kampe. Jeg håber da, at der er mange mennesker på lægterne, og det tror jeg også, at der kommer,” afslutter Jesper Christjansen.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products