U17 tabte til løverne

Foto: Fodboldbilleder.dk

Lyngby Boldklubs U17-hold tog i 8. spillerunde i U17 Drenge Ligaen imod FCK på hjemmebane. Desværre tabte De Kongeblå talenter 0-3 i en kamp, hvor mandskabet havde svært ved at finde rytmen. 
”Vi bliver presset meget ned det første kvarter, hvor de ligger et stort tryk på os, og får skabt et par chancer. FCK kommer allerede foran efter 8 minutter, men efter den hårde start bliver kampen lidt mere jævnbyrdig, og spillet bølger lidt frem og tilbage, hvor begge hold kommer frem til muligheder, men så scorer de desværre til 0-2 før pausen” fortæller cheftræner Christian Sørensen og fortsætter:
“To måls føringen lukker lidt kampen, og 2. halvleg er lidt samme historie som første, hvor vi prøver at presse rigtig meget på i de første 20 minutter, men så får de scoret det sidste mål, og det lukker kampen helt,” lyder det fra Sørensen, der også roser det stærke modstanderhold.
”Jeg synes, vi spiller mod det bedste U17-hold, der har været indtil nu i ligaen, og vi møder dem på en dag, hvor vi ikke selv er så tilfredse med spillet og får ikke ramt dem hvor vi gerne vil, selvom vi har nogle momenter, hvor vi får presset dem højt og erobre bolde på det, men det bliver op ad bakke og vi får brugt for mange kræfter på ikke at holde fast i bolden noget mere,” forklarer cheftræneren.
U17-mandskabet skal i næste runde til Aarhus, hvor de kan se frem til en svær udebanekamp mod AGF, som er særdeles godt kørende, og i skrivende stund befinder sig på rækkens førsteplads med 19 point efter 8 kampe. Christian Sørensen og co. har heldigvis god tid til at forberede sig til udebanekampen, som først spilles den 4. november.
”Vi har prøvet på at skrue lidt på det hele op til FCK-kampen, og brugt meget tid på træningsbanen, så nu får drengene en lille ferie på 4 dage, hvor de kan komme lidt væk og få ladt batterierne op, så de kan være klar til træningskamp mod Brøndby den 28. oktober. Vi mødte AGF på vores træningslejr i Skærbæk, og vi ved, der venter os et fysisk stærkt hold med nogle rigtige dygtige individualister, der kan skabe chancer på rigtig mange måder. Det bliver en stor opgave, men vi har stået godt mod den type hold før, så det ser vi frem til,” afslutter Sørensen.
Det Kongeblå U17-hold befinder sig på en 9. plads med 8 point efter lørdagens nederlag.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products