Truppen er udtaget til kampen mod FCK

Foto: fodboldbilleder.dk

De Kongeblå byder i aften mastodonterne fra FC København indenfor til fodbold på Lyngby Stadion.
 Det har været en hektisk weekend for Lyngby Boldklub, som har sagt farvel til David Nielsen og gjort Thomas Nørgaard til cheftræner. Weekenden er dog ikke slut endnu. Thomas Nørgaard debuterer nemlig allerede i aften som cheftræner med en stor opgave imod det danske storhold FC København. Til den opgave har den nye cheftræner udtaget en trup på 19 mand, som du finder nederst i artiklen.
Der er dog fortsat nogle spillere, der ikke kan være med i Thomas Nørgaards trup. Martin Ørnskov sidder ude med karantæne. Lasse Fosgaard og Hallgrímur Jónasson er ukampdygtige på grund af skader. Anfører, Mathias Tauber, sidder også fortsat ude med en langtidsskade.
Den nye Lyngby-cheftræner råder dog fortsat over en stærk trup, som skal på en meget svær opgave. Lyngby-spillerne kan dog gå til kampen med tro på, at det ikke er en umulig opgave. Det sidste interne opgør imellem de to klubber blev nemlig vundet af De Kongeblå tilbage i maj måned. Det var dog den første Lyngby-sejr over FCK i mere end 15 år, så det kræver altså noget helt særligt, hvis det skal blive til tre point i aften.
FC København virkede i starten af sæsonen meget påvirkede af de mange spillersalg, som de foretog i transfervinduet, det virker dog til, at Ståle Solbakkens tropper er kommet tilbage på rette kurs. De har i hvert fald vundet deres seneste tre kampe i Superligaen og virker igen overlegne.
Det skal De Kongeblå så forsøge at sætte en stopper for. Kampen fløjtes i gang klokken 18:00 af Anders Poulsen.
Billetter til kampen kan købes via dette link: http://shop.lyngby-boldklub.dk/kampe
 
Lyngbys trup til kampen mod FCK
1. Mikkel Andersen (GK), 16. Andreas Larsen (GK), 2. Thomas Guldborg Christensen, 3. Michael Lumb, 6. Mathias Hebo, 7. Jesper Christjansen, 10. Mikkel Rygaard, 11. Jeppe Kjær, 12. Mayron George, 17. Casper Højer Nielsen, 19. Kristoffer Larsen, 20. Jeppe Brandrup, 21. David Boysen, 22. Bror Blume, 24. Thomas Sørensen, 26. Gustav Marcussen, 27. Kim Ojo, 28. Oliver Kjærgaard, 48. Oliver Lund

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products