Lyngbys U17 delte point med Esbjerg

Foto: Fodboldbilleder.dk

De Kongeblås U17-talenter mødte lørdag eftermiddag Esbjerg i 5. spillerunde i U17 Drenge Ligaen, og på eget græs blev det til et enkelt point i kampen, som sluttede 1-1. Cheftræner Christian Sørensen var meget tilfreds med det, hans hold leverede.
”Det alt overskyggende for os er, at vi laver en rigtig god præstation – til forskel fra sidste weekend mod OB, hvor vi kun spiller godt i 45 min. Den står 0-0 i pausen, og i forhold til hvordan det fysiske Esbjerg-hold, får bragt en masse energi og tempo ind i kampen, samt presser os rigtig højt, så er vi enormt dygtige til at spille os ud af det,” fortæller cheftræneren og fortsætter:
“Vi finder nogle positioner, som gør ondt på dem, og især i 2. halvleg får vi skabt nogle store chancer på dem. Derfor er vi triste over, at vi ikke får scoret flere mål og vinder kampen. Vores mål bliver scoret på et hjørnespark, og det tror jeg er første gang i år, men vi ville også gerne have scoret i åbent spil. Vi gjorde alt hvad vi overhovedet kunne, og mangler desværre lidt skarphed samt de sidste par procenter til at vinde kampen,” lyder det fra Christian Sørensen.
Der var rigtig mange gode ting at se på efter kampen, hvor vi kommer tilbage efter nederlaget fra sidste weekend, og viser, at vi ikke er så nemme at slå omkuld. Der var flere nye unge spillere, som gjorde det rigtig godt, og her demonstrerede en stor gruppe, at de har niveauet til at spille i U17 Ligaen, hvilket er rigtig positivt. Det giver os nogle ting, som vi kan arbejde videre på, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi kommer til at vinde fodboldkampe med det her hold,” fortæller Sørensen.
Der er flere elementer i kampen, som glæder U17-træneren. Specielt kom nogle nye unge spillere i fokus, som viser en positiv udvikling efter de første fem spillerunder.
“Jeg synes, at det er fedt at se på efter nogle kampe, hvordan man kan gøre status på de spillere, som for fem kampe siden spillede deres første U17 Liga-kamp, og hvordan de spiller nu. Her er der specielt nogle spillere, som har vist en rigtig god udvikling, blandt andet Jonathan, vores målmand, Thers i midterforsvaret, Waldemar på den centrale-midt, Lynard som kun har spillet to kampe og unge Maurits,” forklarer Sørensen.
Sæsonens næste modstander for U17-mandskabet er HB Køge, som man lørdag møder på udebane, og her forventer Christian Sørensen, at De Kongeblås talenter står klar til at vise samme niveau.
”Vi har for anden kamp i træk kunne stille med den samme trup, og her ser vi en god udvikling i det hold vi stiller med. Vi forventer et Lyngby-hold, der angriber på fuldstændig samme måde, som vi angreb Esbjerg i weekenden, og så må vi se hvad det fører til,” afslutter U17-træneren.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products