Lyngby Boldklub lejer Mayron George

De Kongeblå har sikret sig forstærkning til de forreste geledder via en lejeaftale med angriberen Mayron George fra Randers FC. Aftalen gælder for resten af den igangværende sæson, hvor den tidligere Hobro- og OFI Kreta-angriber altså skal score mål for Lyngby Boldklub. Det skaber stor glæde i trænerteamet, der de sidste par dage har arbejdet intensivt for at forstærke holdet med den costa ricanske-angriber:
”Mayron er en rigtig dygtig all-round angriber, der kan lidt af det hele på et højt niveau. Det er en spiller, jeg har haft i kikkerten lige siden han kom til Danmark, og vi er glade for at vi nu har fået muligheden for at hente ham” fortæller David Nielsen, der især tror på Mayron Georges potentiale:
”Alle kan se potentialet hos Mayron, og nu er det op til os at få udløst det. For han er instinktivt en rigtigt god angriber med et meget stort potentiale. Han gør mange ting af sig selv, og han har en god fornemmelse for, hvordan han skal gøre, og hvor han skal være. Kombinationen med hans enorme fart, fysik og gode størrelse gør, at han har hele pakken i forhold til at slå igennem hos os” lyder det fra David Nielsen.
Mayron George fik sit spillemæssige gennembrud i hjemlandet Costa Rica for Limon FC, inden OFI Kreta hentede angriberen til europæisk fodbold. Herfra gik turen i 2015 til Hobro IK, der stod ovenfor anden sæson i Alka Superligaen. Her bidrog Mayron George med 9 mål i 23 kampe, og blev kendt for kombinationen af en fremragende fysik og hurtighed.
Det fik Randers FC til at bide på og hente angriberen, der dog ikke har bidt sig fast i startopstillingen i Kronjylland. Derfor går turen nu videre til Lyngby, akkurat som tilfældet var med offensivspilleren Herolind Shala, der blev offentliggjort som Lyngbys nye nummer 8 i går:
”Vi har hentet spillere med den rigtige alder, som også kan vokse hos os, og som vi kan udvikle på. Vi er rigtigt glade for at få en angriber af Mayrons kaliber ind på holdet, og det vil give sund konkurrence om pladsen helt fremme. Og så er det op til os at skrue på nogle små knapper, som gør at både han og Shala kommer til at fungere optimalt hos os” lyder det fra David Nielsen.
Mayron George, der også har tre landskampe for Costa Rica i CVet, skifter til Lyngby på en lejeaftale for resten af indeværende sæson. Det sidste papirarbejde mangler dog endnu før angriberen kan trække den kongeblå trøje over hovedet.
23-årige Mayron George står i alt noteret for 45 Superliga-kampe og 11 scoringer.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products