U17 led snævert nederlag til AaB

Foto: fodboldbilleder.dk

Lyngby Boldklubs U17-hold tog i 3. spillerunde i U17 Drenge Ligaen imod AaB på hjemmebane. Desværre tabte De Kongeblå talenter 1-2 i en kamp, hvor mandskabet havde svært ved at finde stabiliteten.
”Hvis vi skal skille det lidt ad, hvor vi kigger på resultatet og præstationen, så har vi prøvet at vinde kampe før, hvor præstationen ikke var så god, og samtidigt prøvet at tabe kampe, hvor præstationen var god. Vi synes, at det var fortjent, at AaB tog sejren, i forhold til det vi selv udfører på banen,” forklarer Christian Sørensen og uddyber:
”Vi spiller desværre kun 25 gode minutter ud af 90, og det er for lidt. Derfor var vi utilfredse med, at vi ikke tager fat i spillet på den måde, som vi kan. Vi får ikke sat tempo og initiativ ind i kampen mod et AaB hold, som bør være nemmere at spille imod, end det vi gør det til,” lyder det fra Sørensen.
U17-træneren ser frem til landsholdspausen, som skal bruges til at få de sidste spillere i form og tilbage fra skader, så de står klar til 4. runde.
”Nu har vi spillet tre kampe og to af dem har vi spillet rigtig godt, den ene imod Randers og den anden imod FC Nordsjælland. Så tanken med den fjerde kamp er, at vi skal tilbage på samme spor. Vi får en landsholdspause nu til at få nogle af de spillere tilbage, som har kæmpet med skader og ferieform, så vi kan stå stærkere til den næste spillerunde,” afslutter cheftræneren.
I næste runde venter der U17-mandskabet et opgør mod OB, som ligger placeret på en 11. plads.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products