Eventyret fortsætter i Rusland

Foto: fodboldbilleder.dk

De Kongeblå er landet i Rusland inden morgendagens opgør mod FC Krasnodar. Et opgør, der bliver alt andet end let for De Kongeblå
Den tredje runde af Europa League-kvalifikationen står for døren, og der venter De Kongeblå en særdeles svær opgave, når de i morgen skal i kamp mod de russiske mastodonter fra FC Krasnodar.
Lyngby-spillerne kommer til opgøret efter at have gjort rent bord mod Bangor City og SK Slovan Bratislava i de første runder af kvalifikationen. Russerne er seedet og træder derfor først ind i kvalifikationsspillet i denne runde. Krasnodar-spillerne har til gengæld allerede taget hul på den hjemlige lige, hvor det er blevet til to sejre i deres første to kampe mod Rubin Karzan og Tosno.
Lyngby har også været i kamp to gange i den hjemlige liga. De fik tre point på hjemmebanen i den første runde mod Silkeborg IF, men måtte lide et hårdtslående nederlag på 4-1 i søndags på udebane mod AC Horsens. Inden nederlaget i Horsens havde De Kongeblå dog vundet deres foregående 10 kampe. Det er altså to hold med selvtilliden i orden, som i morgen tørner sammen.
Lyngby-spillerne skal dog fortsat hive en stor sensation op af hatten, hvis de skal levere et resultat på udebane mod FC Krasnodar, der spiller på verdens dyreste stadion og har ambitioner om igen i år at komme langt i den europæiske turnering. De store ambitioner kan også ses på klubbens transfervindue, hvor deres stenrige ejer, Sergei Galitsky, igen i år har brugt mange penge på spillerhandler.
David Nielsen og resten af trænerteamet i Lyngby har til kampen udtaget en trup på 19 mand. Der er mange gengangere på holdet, men der er også udfordringer. I midterforsvaret må De Kongeblå undvære de to rutinerede stoppere Mathias Tauber og Thomas Sørensen, der begge er ude med skader. De to spillere fungerer også som anfører og viceanfører, så det må give nogle alvorlige panderynker for David Nielsen, at de ikke er i truppen.
Kampen starter klokken 20:00 lokaltid – Klokken 19:00 i Danmark og vises på TV3+.
Lyngbys trup til kampen mod FC Krasnodar

  1. Mikkel Andersen (GK), 16. Andreas Larsen (GK), 2. Thomas Guldborg Christensen, 3. Michael Lumb, 5. Martin Ørnskov, 6. Mathias Hebo, 7. Jesper Christjansen, 9. Lasse Fosgaard, 10. Mikkel Rygaard, 15. Jeppe Kjær, 17. Casper Højer Nielsen, 19. Kristoffer Larsen, 20. Jeppe Brandrup, 21. David Boysen, 22. Bror Blume, 27. Kim Ojo, 28. Oliver Kjærgaard, 30. Hallgrimur Jonasson, 48. Oliver Lund.
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products