Superligaen er tilbage: Silkeborg gæster Lyngby Stadion

Det er igen blevet tid til bold fra landets bedste fodboldrække. De Kongeblå starter ud i morgen hjemme på Lyngby Stadion mod Silkeborg IF.  
Lyngby leverede sidste år en fremragende sæson, som kulminerede med 3-0-sejren i Herning over FC Midtjylland i sidste spillerunde, der sikrede bronzemedaljerne i den første sæson efter oprykningen. Det bliver svært at følge op på den sæson for David Nielsens Lyngby-mandskab, men starten på endnu et eventyr begynder i morgen, når der er besøg fra Søhøjlandet.
Lyngby-spilleren har allerede fået vigtige minutter i benene. Det er nemlig foreløbigt blevet til tre kampe i Europa League-kvalifikationen. De Kongeblå avancerede overbevisende mod Bangor City efter to kampe, og har fået et godt udgangspunkt efter en 1-0-sejr mod slovakiske SK Slovan Bratislava i anden runde af kvalifikationen. De har dog ikke haft mange dage til at restituere efter mødet med slovakkerne. Kampen blevet fløjet af omkring klokken 22:00 torsdag aften, så det er lige på og hårdt for Lyngby-spillerne.
Silkeborg har fået en mere rolig sæsonstart, hvor de har spillet nogle testkampe mod Viborg, Skive og AGF. Det er blevet til nederlag mod Viborg og AGF, men en sejr mod Skive. En lidt blandet opstart for silkeborggenserne, der har været aktive i sommerens transfervindue, hvor de blandt andet har hentet Casper Sloth, Gustav Nilsson og Mark Rochester Sørensen.
I Lyngby-lejren har der også været gang i svingdøren. Et par velkendte ansigter har forladt truppen og et par nye er kommet til. Mikkel Andersen og Mathias Hebo har allerede fået debut i Lyngby-trøjen, mens Oliver Lund må vente lidt på sin. Og det bliver heller ikke mod Silkeborg, at den tidligere OB-spiller får sine første minutter for De Kongeblå. Han starter nemlig sæsonen med karantæne i de første to runder. Han er ikke den eneste Lyngby-spiller, der starter med karantæne. Topscoreren fra sidste år, Jeppe Kjær, lod temperamentet løbe af med sig i sidste runde af den forgangne sæson, og har derfor karantæne i de første tre runder af Superligaen. Det kan blive et stort tab for De Kongeblå at undvære den lille angriber, der scorede så sent som i torsdag i den vigtige kamp mod SK Slovan Bratislava og lavede hele 11 mål i sidste sæson.
Det er derfor vanskeligt at vurdere styrkeforholdene inden dagens opgør mellem de to traditionsklubber. Sidste år mødtes klubberne to gange i Superligaen. Det blev til en Lyngby-sejr på 4-0 i Silkeborg og et remis på 1-1 i Kongens Lyngby. Det bliver spændende at se, hvordan dagens opgør udfolder sig.
Billetter til kampen kan købes via dette link: http://shop.lyngby-boldklub.dk/kampe
Lyngbys trup til kampen mod Silkeborg IF
1. Mikkel Andersen (GK), 16. Andreas Larsen (GK), 2. Thomas Guldborg Christensen, 3. Michael Lumb, 5. Martin Ørnskov, 6. Mathias Hebo, 7. Jesper Christjansen, 9. Lasse Fosgaard, 10. Mikkel Rygaard, 17. Casper Højer Nielsen, 19. Kristoffer Larsen, 20. Jeppe Brandrup, 21. David Boysen, 22. Bror Blume, 24. Thomas Sørensen, 27. Kim Ojo, 28. Oliver Kjærgaard, 30. Hallgrimur Jónasson

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products