Thomas Sørensen er tilbage i Lyngby-truppen

Foto:fodboldbilleder.dk

Lyngby-spillerne skal forsøge at kæmpe sig videre i Europa League-kvalifikationen, når de i aften møder Bangor City i Wales
De Kongeblå har et godt udgangspunkt til kampen, efter at de for blot en uge siden hev en 1-0-sejr hjem foran fansene på Lyngby Stadion i den første kamp. Det kan dog vise sig at være en noget anden størrelse, som venter Lyngby-spillerne, når bolden i aften ruller på Bangor University Stadium. Banen er bestemt ikke af samme standard, som det fine græstæppe på Lyngby Stadion, og selv om stadionet i Wales ikke kan rumme mange mennesker, er det ikke til at vide, hvilken kulisse som venter De Kongeblå.
Der kan dog fortsat ikke være tvivl om favoritværdigheden. Lyngby-spillerne har det bedste udgangspunkt før kampen og virker stærkere på alle positioner – men hvile på laurbærrene skal de altså ikke. De Kongeblå kreerede mange chancer, da de to hold mødtes på Lyngby Stadion, men det blev altså kun til en enkelt scoring. Det betyder, at kampen fortsat er helt åben, når det i aften går løs. Mange af chancerne, som Lyngby-spillerne skabte, kom fra små kombinationer, hvor bolden blev flyttet hurtigt rundt om waliserne. Det kan blive svært i aften på Bangor University Stadium, der ikke har en bane som indbyder til flot fodboldspil.
David Nielsen og resten af trænerteamet hos De Kongeblå har udtaget en stærkt trup til Wales, der tæller mange af de samme navne, som var med i sidste uge. Den rutinerede forsvarsspiller Hallgrimur Jonasson er dog ikke med i truppen, da han efter to gule kort i det sidste opgør blev sendt tidligt i bad, og dermed sidder ude med karantæne. Thomas Sørensen er til gengæld kommet sig over sin skade og er tilbage i truppen. Det kan vise sig at være meget vigtigt for De Kongeblå, som i det centrale forsvar har været udfordret på skadesfronten i opstarten til sæsonen. Med i truppen er også de unge talenter Oliver Kjærgaard og Kevin Tshiembe, som kan få sig en stor oplevelse, hvis de kommer på banen i Wales.
Det bliver spændende at se, om det lykkes Lyngby-spillerne at avancere i turneringen. Hvis de går videre skal de formentlig til Bratislava, hvor SK Slovan Bratislava venter. Det slovakiske hold har allerede det ene ben videre i turneringen, men inden tankerne kan sendes mod Slovakiet, bør alt fokus være rettet mod Wales og Bangor City, hvor arbejdet skal gøres færdigt.
Kampen starter 19:30 dansk tid.
Lyngbys trup til kampen mod Bangor City
1. Mikkel Andersen (GK), 16. Andreas Larsen (GK), 2. Thomas Guldborg Christensen, 3. Michael Lumb, 5. Martin Ørnskov, 6. Mathias Hebo, 7. Jesper Christjansen, 9. Lasse Fosgaard, 10. Mikkel Rygaard, 15. Jeppe Kjær, 15. Casper Højer Nielsen, 18. Kevin Tshiembe, 19. Kristoffer Larsen, 20. Jeppe Brandrup, 21. David Boysen, 22. Bror Blume, 24. Thomas Sørensen, 28. Oliver Kjærgaard

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products