Et år mere til Thomas Guldborg Christensen

Et år mere til Thomas “TC” Christensen
Lyngby Boldklub har forlænget kontrakten med rutinerede Thomas Guldborg Christensen. TC spiller også i det kommende år for De Kongeblå i Superligaen.
Vi er glade for at kunne offentliggøre, at Thomas Guldborg Christensen i dag har sat sin signatur på en ny 1-årig kontrakt med Lyngby Boldklub og således også i den kommende sæson vil være at finde i kongeblåt.
Den stærke midterforsvarer blev i 2015 hentet til klubben med formål at styrke defensiven forud for den oprykning, som Lyngby i sæsonen 2015/2016 skulle ud at jagte. Den mission lykkedes med stor pragt, men desværre for “TC” har skader og en operation i hoften præget hans første sæson i Alka Superligaen med Lyngby Boldklub.
Selv når han ikke har kunne tage en del af spillet på banen, har Thomas Guldborg Christensen med hans rutine og lederegenskaber været en afgørende spiller for Lyngby og holdets succes.
”TC er en kæmpe bidragyder både på og udenfor banen. Han er vigtig for vores mentalitet, og samtidigt er han nu 100% frisk efter hans operation i efteråret. Det så vi beviset for da han gik direkte ind på Brøndby Stadion og lukkede ned for Brøndby i 94 minutter. Det var et stærkt comeback som vi sidenhen har bygget videre på, og derfor er vi glade for at have forlænget aftalen med TC” forklarer David Nielsen.
Thomas Guldborg Christensen, der havde kontraktudløb denne sommer, får med forlængelsen rig mulighed for at bidrage til Lyngbys forestående eventyr i Europa League-kvalifikationen og den hjemlige liga, hvilket David Nielsen er godt tilfreds med:
”Jeg er meget glad for at have TC med i den kommende sæson. Vores midtstoppere er en vigtig del af vores hold, og TC udgør en vigtig del i den del af det team” fortæller David Nielsen, der udover TC også råder over Mathias Tauber, Thomas Sørensen, Hallgrimur Jonasson og unge Kevin Tshiembe.
En anden, der er glæder sig over forlængelsen, er hovedpersonen selv.
”Jeg er selvfølgelig super glad for, at jeg har fået forlænget min kontrakt. Da jeg blev opereret i efteråret, var mit første mål naturligvis at blive klar igen. Det andet mål var at få forlænget min kontrakt, så jeg er enormt stolt over, at begge dele er lykkes” forklarer Thomas Guldborg Christensen, der ikke ligefrem er kommet sovende til tingene.
”Det har krævet en masse stenhårdt arbejde i styrkerummet. Men nu glæder jeg mig bare over at skulle tage del i det spændende år, som det højest sandsynligt bliver” uddyber TC.
33-årige Thomas Guldborg Christensen har en fortid i islandske Valur, svenske Hammarby, HB Køge, Vejle, Viborg og AB. Oprykningen med Lyngby var den fjerde oprykning, som ”TC” i hans efterhånden mangeårige karriere har været en del af.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products