Et mentalt styrket U17-hold går til pause

foto: fodboldbilleder.dk
 
Et mentalt styrket U17-hold går til pause
Sæsonen har været en blandt omgang bolsjer for Lyngby Boldklubs U17-mandskab, der med 23 point i 26 kampe slutter på en 12. plads. U17-cheftræner Christian Sørensen synes dog ikke, at man skal lægge for meget i mandskabets placering. I stedet bør fokus være på den udvikling, som han mener, at holdet det seneste år har gennemgået.
”Placeringen er ikke det vigtigste for os. Det vigtigste er at kigge på den periode, vi har været igennem. Vi synes, at man kan dele sæsonen lidt op i to. Man kan se på den første halvsæson, hvor vi både i forhold til de chancer, vi skaber, og det udtryk, vi har, sad med en fornemmelse af, at vi havde sat mange point på spil. Vi havde været meget foran, men tabte desværre en del kampe, og det gav selvfølgelig udslag i, at vi ikke fik de point, vi gerne ville have” forklarer træneren.
Særligt i den sidste fase af kampene var U17-holdet i efteråret udfordrede.
”Jeg sad på et tidspunkt og lavede et regnestykke for det første halvår af sæsonen, hvor vi ender med at ligge nummer ti. Hvis kampene i første halvsæson havde været fløjtet af efter 60 minutter, så ville vi ligge nummer tre.”
Det blev der naturligvis sat fokus på i opstarten, hvor mandskabet blandt andet spillede nogle rigtig fine træningskampe. Herefter skete der nogle ting omkring U19-holdet, der gjorde, at Christian Sørensen og co. oplevede udskiftninger i truppen og deraf var nødsagede til at stille med et meget ungt hold, som særligt på fysikken var hårdt matchede i kampene, hvilket atter forårsagede blandede resultater.
”Det er klart, at man godt kan se, at vi i nogle kampe har stillet op med otte førsteholdsspillere. Der er stor forskel på at stille med otte førsteholdsspillere og så møde et hold, der kun stiller med andetårsspillere. Så der vil man bare kunne se nogle sving i nogle præstationer.”
Han har dog ikke på noget tidspunkt været utilfreds med sine spilleres indsatser, og fremhæver særligt den mentale styrke, som han mener, at hans mandskab har udstrålet, som en ting, de kan tage med sig fra sæsonen.
”På trods af, at der er nogle spillere, som har været lidt udfordrede på niveau, så synes vi, at det er nogle spillere, der rent mentalt har klaret udfordringen rigtig godt. Lige så hårdt og frustrerende det var, at tabe 5-0 til AaB og 6-1 til Esbjerg, lige så meget mental styrke synes vi, at det vidner om, at vi i en kamp mod Viborg er bag 2-0 og med ti mand vender det og vinder 3-2, og at vi i sæsonens sidste kamp kommer ind og vinder 5-4 over Nordsjælland” lyder det fra U17-træneren.
At holdet den 27. maj kunne gå på sommerferie med en målrig sejr over FC Nordsjælland er Christian Sørensen også meget tilfreds med.
”Det betød alt for holdet at slutte godt af. Både qua at det var Nordsjælland, som man jo gerne vil slå, men også fordi at sejren kom efter en hård periode. Det gav gruppen rigtig meget, at kunne slå igen.” fortæller Christian Sørensen, og der ser frem til næste sæson og bestemt mener, at der er positive ting at tage med fra sæsonen.
”Når vi præsenterer, som vi gør i vores sidste kamp, hvor vi i bund og grund ikke rigtig har noget at spille for, så føler vi også at det vidner om, at vi de svingende resultater på trods har kunne tage en masse med fra sæsonen. Vi synes, at vi står med en stærk gruppe, hvor vi med rette kan glæde os til næste år.”

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products