Slutspillet står for døren

Foto:fodboldbilleder.dk
 
Slutspillet står for døren
Ventetiden med landsholdspause har været lang, men nu er Superligaen tilbage. Og De Kongeblå fra Lyngby tager i morgen hul på mesterskabsspillet, når de gæster lokalrivalerne fra FC Nordsjælland på Right to Dream Park.
 
Det er ikke mange runder siden, at Lyngby Boldklub sidst var i Farum for at spille Superliga-bold. De hev ved den anledning en 1-0-sejr hjem i den første turneringskamp i 2017. Dér er dog sket meget siden da. Lyngby-mandskabet er kommet sikkert ind i mesterskabsspillet, og er placeret på en flot 3. plads i tabellen.
 
Modstanderholdet, værterne fra FC Nordsjælland, havde noget større problemer med at sikre deres plads i den eftertragtede top-6. Farum-klubben leverede dog en fremragende slutspurt, hvor de gik ubesejret igennem de sidste fire kampe. De fik uafgjort på hjemmebane mod rækkens suveræne førerhold fra FC København. De vandt på Brøndby Stadion. De fik en storsejr over Silkeborg IF, og de sluttede det hele af med en livsvigtig sejr over FC Midtjylland i Herning. FC Nordsjællands slutspurt betød som bekendt, at klubben med nød og næppe sikrede sig en plads i den sjove ende af tabellen.
 
Kasper Hjulmands-tropper må derfor formodes at gå til kampen mod Lyngby med selvtillid, og dét selvom at Lyngby er placeret højere i rækken og vandt de to klubbers seneste møde.
 
Lyngby-spillerne havde sikret deres plads i top-6 inden deres sidste runde, som var mod Brøndby på udebane. Det var en atypisk kamp fra David Nielsens-spillere. De tabte 3-2, hvilket må siges at være meget målrigt i forhold til, hvad de ellers har præsteret i Alka Superligaen.
 
Lyngby er til kampen mod FC Nordsjælland uden de rutinerede spillere Lasse Fosgaard og Thomas Sørensen, men har til gengæld fået plads til det unge midtbanetalent, Oliver Kjærgaard. Du kan se hele truppen til morgendagens opgør nedenfor.
 
Lyngbys trup til kampen mod FC Nordsjælland:
1. Jesper Hansen, 16. Andreas Larsen, 2. Thomas Guldborg Christensen, 3. Michael Lumb, 4. Mathias Tauber, 5. Martin Ørnskov, 7. Jesper Christjansen, 8. Lasse Rise, 10. Mikkel Rygaard, 15. Jeppe Kjær, 17. Casper Højer Nielsen, 20. Jeppe Brandrup, 21. David Boysen, 22. Bror Blume, 23. Jens Odgaard, 27. Kim Ojo, 28. Oliver Kjærgaard 30. Hallgrimur Jonasson

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products