Lyngby-talent udtaget til U17-landsholdet

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Lyngby-talent udtaget til U17-landsholdet
 
Adam Sørensen er blevet udtaget til U17-landsholdets kommende venskabskampe mod Nordirland
 
Det danske U17-landshold spiller to venskabskampe mod Nordirland den 28. februar og 2. marts, og her bliver der mulighed for kongeblåt islæt. I hvert fald har U17-landstræner Henrik Clausen Lyngbys Adam Sørensen blandt sine 18 udvalgte til de to kampe, der spilles på henholdsvis Stangmore Park i Dungannon og Moyola Park i Castledawson.
 
Adam Sørensen står noteret for i alt tre officielle ungdomslandskampe for Danmark, hvor den ene er for U17-landsholdet og de to andre for U16. Senest var han med U17-landsholdet på træningslejr i Cypern i januar måned, og her fik han scoret sit første landskampsmål, som godt fandt sted i en uofficiel kamp på turen. Det tæller derfor ikke med i statistikken, men forhåbentlig kan Adam fortsætte de gode takter.
 
Med tanke på den eksplosive venstre backs flotte efterår for De Kongeblå er det ikke utænkeligt, for han var en af profilerne på Lyngbys U17-hold i det forgangne år. Med sin enorme eksplosivitet er han et stort aktiv i offensiven, når han kommer fræsende op ad venstre fløj, og det og meget andet får han mulighed for at vise frem i Nordirland inden længe.
 
Adam Sørensen er født den 11. november 2000, og han bliver således U19-spiller efter sommerferien.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products