Lyngby henter sikker sejr i sidste testkamp

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Lyngby henter sikker sejr i sidste testkamp
De Kongeblå var taget til Sverige i den sidste træningskamp inden mødet med FC Nordsjælland i Alka Superligaen. Den tur resulterede i en overbevisende sejr på 3-1 over Helsingborgs IF.
 
Selvom minusgraderne var til at mærke i det svenske, så var fremmødet alligevel pænt, da Lyngby var draget til Sverige for at møde Helsingborgs If. Det var også tydeligt at se på Lyngby-spillerne, at starten på Superligaen var kommet tættere på. Spillerne virkede tændte og dominerede fra start kampen, og der var da heller ikke spillet mere end 9 minutter før det udmøntede sig i en føring. Mathias Tauber slog en lang og præcis bold i dybden, som topscorer Jeppe Kjær jagtede. Han kom alene igennem og i vanlig stil chippede han den over keeperen. 1-0 til Lyngby – og Jeppe Kjær viste, at han ikke havde glemt takterne fra efteråret.
 
Den lille Lyngby-angriber var en konstant trussel i dybden og sammen med David Boysen pressede de svenskerne i bagrummet. I det 42. minut blev det til endnu en scoring. Jeppe Kjær fik bolden midt på svenskernes banehalvdel, og stak den i dybden til Bror Blume, der på sin første berøring sikkert satte den ind langs jorden. 2-0 til Lyngby, hvilket også var stillingen, da de to hold kort efter gik til pause.
 
Starten på anden halvleg lignede kampbilledet fra første, hvor Lyngby dominerede spillet og pressede svenskernes bagkæde. Kort inde i anden halvleg drev playmaker Mikkel Rygaard bolden frem. Han spillede lidt hurtigt kombinationsspil med Jeppe Kjær, og sparkede derefter bolden flot op i modsat hjørne. Fremragende mål af Lyngby-10’eren.
 
Herefter ændrede kampen sig lidt. Begge hold foretog en del udskiftninger og kampen blev lidt mere rodet. Den store nigerianer Kim Ojo fik to store tilbud foran mål, men kunne ikke kvittere med scoringer.
 
Det virkede dermed til, at kampen skulle slutte 3-0 til De Kongeblå, men lige inden dommeren fløjtede kampen af slog svenskerne til. På en dødbold kom forsvarsspilleren Charlie Weberg først på bolden, og selvom han var et stykke fra mål, lykkedes det ham at heade den ind uden for målmand Andreas Larsens rækkevide. Det blev kampens slutresultat.
 
Lyngby spiller næste kamp på fredag i Farum mod lokalrivalerne fra FC Nordsjælland. Lokalopgøret er den første kamp i Superligaen i 2017
 
 
 
Match Facts:
Helsingborgs IF – Lyngby Boldklub 1-3 (0-2)
Jeppe Kjær (9)
Bror Blume (42)
Mikkel Rygaard (50)
Charlie Weberg (88)
 
 
Lyngbys startopstilling: 16. Andreas Larsen (GK) – 20. Jeppe Brandrup(<-> Lasse Fosgaard 9. (66)), 4. Mathias Tauber (c) (<-> Emil Larsen 25. (73)), 24 Thomas Sørensen(<-> Thomas Guldborg Christensen 2. (66)), 3. Michael Lumb – 5. Martin Ørnskov, 7. Jesper Christjansen – 22. Bror Blume, 10. Mikkel Rygaard (Jens Odgaard (73)), 21. David Boysen (Kristoffer Larsen 19. (66)) – 15. Jeppe Kjær (<-> Kim Ojo 27. (66))
Ikke benyttet:
31. Oskar Snorre
Advarsler:
Michael Lumb, Jeppe Kjær – Lyngby BK

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products