Kaptajnen fortsætter på broen

foto: fodboldbilleder.dk
Kaptajnen fortsætter på broen
 
Anfører Mathias Tauber har forlænget sin kontrakt med Lyngby Boldklub. Parterne har nu papir på hinanden frem til sommeren 2018.
 
Siden august 2010 har Mathias Tauber været en del af førsteholdet i Lyngby Boldklub, og samarbejdet mellem De Kongeblå og forsvarsspilleren har kastet i alt 167 kampe og en sikker status som anfører af sig. Kaptajnen har også i indeværende sæson været en bærende personlighed både på og uden for banen – og derfor skaber det naturligvis stor glæde, at Mathias Tauber og Lyngby Boldklub nu har forlænget kontrakten frem til sommeren 2018:
 
”Mathias er en stærk og dygtig leder for holdet, og det har han vist både tidligere i sin Lyngby-karriere og aktuelt i Superligaen. Han er en af klubbens mest synlige kulturbærere, og han har bestemt sin andel i de flotte præstationer, som holdet har leveret her i efteråret.  Vi er meget glade for, at Tauber har forlænget sin aftale med os”, fortæller Cheftræner, David Nielsen.
 
Cheftræneren har været imponeret af Taubers måde at håndtere presset i oprykningssæsonen samt holdets introduktion til landets bedste fodboldrække: ”Tauber har som anfører ledt sit mandskab gennem en helt vanvittig transition fra 1. Divisionshold til Superligahold, og måden han har løftet holdets og sit eget spil ind i Superligaen er meget imponerende og aftvinger min dybeste respekt”, lyder det fra David Nielsen.
 
32-årige Mathias Tauber blev hentet til Lyngby fra naboklubben AB af daværende Cheftræner, Niels Frederiksen, der halvandet år senere gjorde Tauber til anfører for holdet i Superligaen. Mathias Tauber har i alt repræsenteret Lyngby 167 gange med otte scoringer til følge.
Den nye aftale løber frem til 30. juni 2018.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products