De Kongeblå spillede i går reserveholdskamp mod F.C. København

Foto: Fodboldbilleder.dk
 
Gytkjær-hattrick var ikke nok mod FCK
Lyngby mødte tirsdag FCK på Frederiksberg i Reserveligaen. Det blev en meget underholdende kamp, der både bød på en straffesparksredning fra Andreas Larsen og et hattrick af Frederik Gytkjær.
FCK stillede til start med et hold, der uden problemer ville kunne klare sig i toppen af den danske Superliga, da de ved klubhuset på Peter Bangs Vej bød Lyngby velkommen. Med den svenske EM-spiller Erik Johansson i forsvaret sammen med danske Jores Okore, var det ikke landsholds- og Champions League erfaring, som manglede på det københavnske mesterhold. Lyngby mødte op på Frederiksberg med en blanding af kendte Superliga-reserver og unge U19-spillere. Det var derfor en svær opgave som De Kongeblå stod overfor.
 
Ikke desto mindre var det Lyngby, der kom bedst fra start, da en Frederik Gytkjær i fremragende spillehumør, fik kæmpet sig igennem FCK-forsvaret og resolut sparkede den forbi Stephan Andersen i københavnernes mål. Et flot, men noget overraskende, føringsmål af den unge angriber. Inden dette havde FCK været farlige, da Rasmus Falk brød igennem og fik tilkæmpet sig et straffespark, begået af Mads Nordam. Andreas Larsen pillede dog flot Bashkim Kadriis forsøg fra pletten.
 
Mod slutningen af første halvleg fik FCK mere og mere fat i spillet, hvilket også udmøntede sig i flere muligheder. Efter et hjørnespark stod føromtalte Erik Johansson fri i feltet og kunne let heade bolden forbi Lyngby-keeper Andreas Larsen. FCK var kort efter farlige igen. Denne gang var det Rasmus Falk, der fik sparket bolden i mål, hvilket bragte FCK på 2-1. Det var også stillingen, da de to hold gik til pause.
 
Anden halvleg lignede meget afslutningen på første. FCK var dominerende og kom frem til flere chancer. Efter et skud fra Thomas Høgli, som Andreas Larsen kun halvklarede, stod Bashkim Kadrii klar til at tage sig af returen og bragte let FCK på 3-1.
 
Det lignede lidt, at FCK herefter ville lukke opgøret, men Frederik Gytkjær var ikke klar til at erklære kampen overstået. Efter fint kombinationsspil uden for feltet, havnede bolden hos den unge angriber, og han sparkede den flot forbi FCK-keeperen og bragte spændingen tilbage i kampen.
 
Det var herefter en meget rodet affære, hvor begge hold havde foretaget en del udskiftninger. FCK’erne var fortsat mest på bolden, men Lyngby-spillerne havde ikke mistet troen. Det gjorde de heller ikke efter, at den unge FCK-spiller Jonas Wind loppede den over Andres Larsen og bragte FCK på 4-2. For selv efter den dukkert, svarede Lyngby-spillerne flot igen.  En fin markeret stikning, fra dagens anfører Philip Rasmussen, sendte Frederik Gytkjær i dybden. Han afsluttede fra en spids vinkel og cementerede sit flotte hattrick.
 
Stillingen var nu 4-3 til FCK, og selvom Lyngby satsede ved at sætte den høje forsvarsklippe Mads Nordam frem i angrebet, så ændrede det ikke ved slutresultatet, der forblev 4-3 til FCK. Lyngby-spillerne viste dog flot kampgejst og flere af spillerne markerede sig positivt mod et meget stærkt FCK-mandskab.
 
 
Match Facts:
F.C. København – Lyngby BK 4-3 (2-1)
0-1 Frederik Gytkjær (16), 1-1 Erik Johansson (36), 2-1 Rasmus Falk (38), 3-1 Bashkim Kadrii (57), 3-2 Frederik Gytkjær (70), 4-2 Jonas Wind (76), 4-3 Frederik Gytkjær (77)
Lyngbys startopstilling: Andreas Larsen (GK) – Adnan Curovic, Mads Nordam, Thomas Guldborg Christensen, Simon Vollesen – Martin Ørnskov, Philip Rasmussen (c) – Jens Odgaard, Danilo Arietta, Emil Larsen – Frederik Gytkjær
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products