Surprise: Jeg er evigt taknemmelig

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Surprise: Jeg er evigt taknemmelig
Bradley ’Surprise’ Ralani har skiftet Lyngby ud med Helsingborg, men den sydafrikanske kantspiller har kun rosende ord at sige om De Kongeblå på vej ud af døren
I sidste uge blev det offentliggjort, at Bradley ’Surprise’ Ralani med øjeblikkelig virkning skifter fra De Kongeblå til svenske Helsingborg, og dermed er sydafrikaneren fortid i Lyngby Boldklub. Den lille dribler nåede i alt 34 kampe med 4 mål til følge i den kongeblå trøje, og han husker med glæde tilbage på sin tid i klubben:    
“Jeg havde en rigtig god tid i Lyngby, hvor jeg specielt vil huske fansene. De har altid været søde og rare over for mig, og det vil jeg være dem evigt taknemmelig for. Jeg vil også gerne særligt takke klubben for at give mig chancen, selvom jeg var skadet, da de hentede mig, for jeg har haft nogle fodboldmæssigt gode oplevelser. Der er i det hele taget mange gode minder at tage med fra Lyngby Boldklub,” siger Surprise, der særligt vil huske to episoder:
“Det største var uden tvivl vores oprykning til Superligaen. Den dag vil jeg aldrig glemme, og det vil altid stå som en af de største oplevelser i min fodboldkarriere, ja faktisk hele mit liv, for det var helt specielt. Min første kamp i Lyngby-trøjen var også noget særligt, for det var en hjemmebanekamp, og jeg var lige kommet tilbage fra 11 måneders skadespause, så det var meget følelsesladet.”
Surprise kom til Lyngby i vinteren 2015 fra Landskrona BoIS i den næstbedste svenske række, hvor han i en periode havde den svenske legende, Henrik ’Henke’ Larsson, som cheftræner. Han er nu cheftræner i Helsingborg – i øvrigt med den tidligere Lyngby-assistent Jonas Eidevall som sin højre hånd – og da Henke viste interesse, var Surprise ikke i tvivl:
”Træneren og jeg har en historie sammen, så det var egentlig ikke så svært for mig at vælge Helsingborg. De ville gerne have mig, og jeg ved, at jeg vil få det godt dér, og det giver mig allerede selvtillid at tænke på. Alle spillere vil gerne spille fodboldkampe, og der var Helsingborg en god mulighed for at få mere spilletid, end det var tilfældet i Lyngby,” fortæller den finurlige dribler, som ikke nåede at vise sine evner for De Kongeblå i Superligaen.
Med tilgangen af Emil Larsen, Lasse Rise og Kristoffer Larsen var konkurrencen på flankerne simpelthen for stor, og Lyngby-cheftræner David Nielsen ville da heller ikke stå i vejen for Surprises ønske om at søge mere spilletid andetsteds. Surprise og trænerstaben skilles altså på god fod, og publikumsdarlingen glæder sig i stedet til at følge med i klubbens Superliga-eventyr fremover:   
“Jeg vil gerne takke alle i Lyngby Boldklub, både spillere, trænere, fans, folk på kontoret og alle andre, som har med klubben at gøre. Jeg ønsker det bedste for jer alle sammen, og jeg håber, at I overlever i Superligaen og bliver der i mange år fremover,” slutter Surprise.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products