Byd velkommen til Kragerup og Ko

Kulinariske madoplevelser i BusinessPartner-programmet
Endnu en virksomhed har tegnet et 3-årigt BusinessPartnerskab med Lyngby Boldklub. Denne gang er det cateringvirksomheden Kragerup og Ko, der får glæde af Lyngby-konsulenternes ekspertise.
 
Den nye aftale mellem Kragerup og Ko og Lyngby Boldklub har som målsætning at skabe målbart salg gennem konsulenternes arbejde i regionen. Kragerup og Ko håber derigennem at kunne vækste deres forretning, og første indsats sættes i søen allerede på søndag til forårspremieren mod Skive. Her er det nemlig Kragerup og Ko, der byder gæsterne i Loxam Lounge på en gastronomisk oplevelse. Virksomheden glæder sig til at blive en del af BusinessPartner-programmet og ser frem til at tage søndagens VIP-gæster med på en madoplevelse:
 
”Vores ambition er, at vores catering altid skal skabe velvære, glæde og henrykkelse. Derfor udvælger og bruger vi kun gode og friske råvarer og vi kræser for detaljen, uanset om vi laver den helt store bryllupsmenu eller leverer frokostordninger ude i virksomhederne”, forklarer Jesper Kragerup, som sammen med Michael Grote har startet Kragerup & Ko.
 
Her er Michael Grote ansvarlig for det administrative, mens Jesper er kokken, der regerer bag gryderne. Efter mange år i branchen, både på Prins Ferdinand såvel som under mere eksotiske himmelstrøg i Caribien, har han samlet de bedste opskrifter på et vellykket arrangement.
I et stærkt partnerskab med Lyngby Boldklubs konsulenthus er målet, at Kragerup og Ko skal styrke deres position på markedet og vækste yderligere – konkret ved at tilføje flere virksomheder og selskaber til deres kundeportefølje – især blandt virksomhederne.
 
I Lyngby Boldklub glæder man sig over det nye samarbejde, som Direktør Dennis Poulsen ser frem til at realisere over de kommende år: ”Kragerup og Ko er en stærk samarbejdspartner, der ligesom Lyngby Boldklub har ambitioner for fremtiden. Og så laver de først og fremmest fantastisk mad, hvilket helt sikkert vil gøre vores konsulenters arbejde lettere. Vi glæder os til at komme i gang med at skabe de målbare resultater og den ROI, som Kragerup og Ko har købt ind på” fortæller Dennis Poulsen.
 
 
 
Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om hvad Kragerup og Ko kan gøre for dig, så klik her!

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products