Tæt fysisk og jævnbrydig kamp afgjort på afrettet frispark

Lyngby i snævert nederlag til Silkeborg
Lyngby endte som taber, da træningslejrens eneste testkamp blev afviklet lørdag eftermiddag. De Kongeblå tabte 0-1.
Lørdag eftermiddag gik det intenst for sig på banen i Papillon Belek. Lyngby havde taget turen 10 minutter i bus til Silkeborgs anlæg, hvor de rød-klædte bød op til en særdeles jævnbyrdig kamp, hvor de gode præstationer primært skulle findes i defensiven hos de to hold.
De to forsvarskæder gav nemlig ikke meget væk, om end der fortsat var pænt med chancer. Silkeborg fik kampens første efter et nærgående hjørnespark, men Lyngby-spillerne fik ved Danilo Arrieta halvlegens største mulighed. Kantspilleren slap igennem med Silkeborgs målmand, men Arrieta overplacerede afslutningen, der gik tæt forbi fjerneste stolpe.
Kort efter var Jesper Blicher tæt på efter et fint Mikkel Rygaard-frispark. Kantspillerens duel med Dennis Flinta blev dog så intens at det ikke blev til en reel afslutning, men i stedet en berøring med hele kroppen, der sendte bolden i sidenettet. 10 minutter senere brændte det igen på i Silkeborgs ende. Lyngby kombinerede sig uden problemer igennem SIF-defensiven, men bolden havnede i gåseøjne hos "den forkerte mand" – Michael Lumbs spidskompetence er i hvert fald ikke afslutninger og backen sendte bolden lige i favnen med Silkeborgs målmand.
Lyngby fik før pausen endnu en fin mulighed til Jesper Blicher, inden fysikken og nærkampene igen blev et gennemgående tema. Det betød ingen chancer de sidste ti minutter og derfor 0-0 ved pausen.
2.halvleg kom Silkeborg flot ud til, og fra start kom Lyngby under pres. Det var ellers De Kongeblå der var tæt på at drømmestarte, men et fantastisk angreb blev af uransaglige årsager ikke afsluttet – til stor utilfredshed for David Nielsen. Og hans tilfredshedsbarometer steg ikke ligefrem, da Silkeborg kort efter fik frispark. Den tog Davit Skirtladze sig af, og georgierens hårde afslutning blev rettet af og gik i mål. 1-0 til Silkeborg.
Silkeborg forsøgte at profitere på målet og pressede på for yderligere gevinster, men Lyngby-forsvaret afviste heroisk. Lyngby jagtede udlugningen og var skarpest på kontra. Desværre kneb det med at komme frem til det helt store. Lasse Fosgaard fandt fint Mikkel Rygaard ved bagerste stolpe, men nytilkomne Rygaard fik ikke træf på. Derefter blev kampen endnu engang en smule rodet – og med et stort antal udskiftninger på begge hold blev rytmen også brudt for begge hold.
Den megen nærkontakt spillerne imellem fortsatte også på uformindsket styrke – en opgave som dommeren klarede glimrende! Lyngby og Silkeborg tog og gav fra hinanden, men først med ti minutter igen fik Lyngby etableret et egentlig pres. Lyngby spillede hurtigt og gjorde tilnærmelser mod Silkeborgs mål – men et hovedstød fra Dennis Sørensen på Jens Odgaards fine oplæg var alt der kunne blive til.
Opgøret, der optimalt og mest fortjent var endt uden vinder, slutter derfor med en snæver Silkeborg.
Match facts:
Silkeborg IF – Lyngby BK 1-0 (0-0)
1-0 Davit Skirtladze (51)
Lyngbys startopstilling:
16.Andreas Larsen – 9. Lasse Fosgaard, 4. Mathias Tauber (c), 2. Thomas Guldborg Christensen, 3. Michael Lumb – 7. Jesper Christjansen, 14. Philip Rasmussen – 11. Danilo Arrieta, 21. Mikkel Rygaard, 29. Jesper Blicher – 26. Frederik Gytkjær.
Indskiftet:
Viktor Noring (46), Lars Brøgger (46), MadsNordam (63), Mads Gabel (72), Casper Højer (72), Surprise (72), Jens Odgaard (72), Bror Blume (78), Dennis Sørensen (78), Mads Kaalund (78).
Advarsler:
Martin Thomsen, Silkeborg
Mathias Tauber, Lyngby.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products