Det tegner godt for de ældste talenter frem mod forårspremieren

Foto: fodboldbilleder.dk
 
U19 fortsatte de positive takter i Tyrkiet
 
Klubbens ældste talentårgang sikrede sig to sejre på træningslejren i Tyrkiet, hvor der overordnet var opløftende tendenser at spore
 
U19 er sammen U17-holdet netop hjemvendt fra deres fælles træningslejr i Belek efter en uges intensivt samvær. En træningslejr handler naturligvis først og fremmest om at forbedre de fodboldmæssige aspekter, og U19 spildte bestemt ikke tiden, for allerede den 17. februar, dagen efter ankomsten til Belek i Tyrkiet, skulle de unge talenter i aktion første gang. Modstanderen var tyrkiske Antalyaspors reservehold, som primært bestod af unge seniorspillere, og den kamp vandt De Kongeblå sikkert 3-1 på scoringer af Deniz Karaca, Emil Welcher og Gustav Marcussen.
 
I næste kampe ventede FC Zaria Balti, et seniormandskab fra den bedste række i Moldova, men grundet voldsomt tordenvejr måtte kampen desværre afbrydes efter 20 minutters spil ved stillingen 0-1. Heldigvis var der endnu en kamp på programmet, og denne gang kunne vejrforholdene ikke forhindre kampens afvikling, hvilket De Kongeblå udnyttede til at sejre 2-0 over norske Nordstrands U19-mandskab på scoringer af Oliver Kjærgaard og Christian Akkermann.
 
”Med tanke på, at vi i efteråret scorede lidt for få mål og lukkede lidt for mange ind, var det meget positivt med fem forskellige målscorere og kun to indkasserede scoringer på 200 minutter. Derudover fik vi det, vi gik efter, i de kampe, der blev spillet til ende,” lyder evalueringen fra U19-assistenttræner Mikko Pedersen.
 
Efter det lille afbræk er det nu blevet hverdag igen, og i morgen spiller U19-talenterne deres sidste træningskamp inden sæsonstart, når de skal op imod AB Tårnbys seniorhold, der til daglig spiller i 2. division. Derefter bliver det rigtig alvor, når OB venter i forårspremieren den 5. marts, hvor De Kongeblå skal forsøge at fastholde vinterens fine takter.      
 
”Den gode fornemmelse, som har været til stede gennem hele opstarten, er blevet styrket yderligere på træningslejren, og de mange timer sammen, både på og uden for banen, har bidraget til at forbedre de indbyrdes relationer. Vi ser dog først det reelle udbytte af træningslejren senere hen, for en træningslejr er først og fremmest en platform til en fortsat optimering af den hverdag, der nu venter os, mere end den er en mirakelkur, som på seks dage skal forbedre os et givent antal procent,” slutter Mikko Pedersen.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products