Midtbanespilleren forudser tæt kamp i DBU Pokalen

Vito: Ikke så stor forskel på os og AaB
Onsdag aften får Lyngbys vikinger besøg af Superliga-mandskabet AaB i DBU Pokalens ottendedelsfinale. På vejen dertil har De Kongeblå blandt andet ekspederet en anden Superliga-klub, Esbjerg, ud af turneringen, og Lyngby-midtbanespilleren, Vito Hammershøy-Mistrati, har stor tro på, at AaB kan få samme tur.
”Vi har stor tro på os selv, specielt på hjemmebane, så jeg vurderer vores chancer som meget gode. Selvfølgelig er AaB favoritter, det er jo klart, når de spiller i Superligaen, og vi spiller i 1. division, men jeg tror 100 % på, at vi kan skabe et resultat mod dem, ligesom vi gjorde mod Esbjerg,” siger midtbanespilleren og tilføjer: 
”Jeg tror ikke, vi tænker så meget over, om vi er underdogs eller favoritter, for vi ved, at vores hjemmebane nærmest er blevet vores fort. Jeg tror, at alle drengene tror på, at vi kan skabe overraskelsen, og så stor forskel er der trods alt heller ikke på os og AaB, så jeg tror godt, at vi kun snuppe en sejr.”
Vito har endnu ikke startet en kamp i Bet25 Ligaen i denne sæson, mens det er blevet til rigeligt med spilletid i pokalturneringen. Han fik da også fuld tid i 1-0-sejren over Esbjerg, og skulle han også komme i aktion mod AaB, er han udmærket klar over, at det giver mulighed for at vise sig frem for trænerteamet.
”Det handler for mig om at gå ind og gøre det så godt som muligt. Jeg tror stadig på mig selv, og jeg tror stadig på, at jeg kan spille mig på holdet, selvom det er svært, når drengene gør det så godt. Men hvis man ikke tror på sig selv, tror træneren heller ikke på dig, så jeg tror på, at jeg kan gå ind og gøre en god figur, forhåbentlig på midtbanen. Det plejer altid at være nogle gode kampe mod Superliga-holdene, for der er lidt mindre kamp og lidt mere fodboldspil, end der er i 1. division, og det passer mig rigtig, rigtig godt,” siger den teknisk dygtige midtbanespiller.
Ud over Esbjerg har Lyngby undervejs besejret AB med 3-0 – hvor Vito i øvrigt scorede et af målene – og Ledøje-Smørum med 5-0, men på trods af de overbevisende cifre, er det ikke altid nemt at spille mod lavere rangerede hold. Derfor tror Vito heller ikke, at AaB undervurderer opgaven.
”Der er bare et eller andet over pokalkampe, og det var også svært for os eksempelvis at spille mod Ledøje-Smørum, for alle forventer, at vi vinder, og vinder vi ikke med fem mål, synes folk, det er dårligt af os. Men de andre hold kan jo sagtens spille fodbold,” siger den tidligere HB Køge-spiller og fortsætter:
”Det bliver nok ret lige, og hvis jeg skal være ærlig, tror jeg ikke, at AaB undervurderer os, for de har jo set, at vi har slået Esbjerg ud allerede, og at vi ligger nummer et i 1. division, og som jeg sagde tidligere, er der jo heller ikke så stor forskel på Superligaen og 1. division.”
Kampen mod AaB sparkes igang onsdag aften klokken 20.45.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products