Tre i træk for U17 og U19

Lørdag eftermiddag var Lyngby Boldklubs U17- og U19-hold en tur i Vejle, hvor der var udsigt til en dobbeltkamp. Begge de kongeblå mandskaber har netop overstået en landsholdspause, hvor flere bærende spillere har været af sted i kongerigets tjeneste, og med tre uger uden ligakampe glædede de to trænerteams sig naturligt nok til igen at komme i kamp og forhåbentlig se udbyttet af den seneste tids træning.
Som altid lagde U19 fra land, og der skulle tydeligvis bankes lidt rust af fødderne vurderet ud fra kampens indledning. De kongeblå talenter fandt ikke helt deres spil, mens værterne var anderledes farlige og i flere situationer fik testet Jonas Elkjær i Lyngby-målet. Jens Odgaard, der i sidste uge var med til at spille U17-landsholdet i forårets Elite Round, stod efterfølgende bag en fin Lyngby-afslutning, men det var alligevel hjemmeholdet, der kort før pausen bragte sig foran 1-0 på en scoring af Agon Mucolli.
Fra anden halvlegs start så det ud til, at rusten så småt var ved at blive banket af De Kongeblå, for de kom langt bedre med og fik efterhånden budt Vejle op til dans. På trods af det lykkedes det ikke at få bolden ind bag værternes keeper, og U19 måtte derfor indkassere det tredje nederlag i træk. De står nu noteret for fire point for fem kampe, hvilket rækker til en ottendeplads.
Efterfølgende var det så det formstærke U17-mandskabs tur til at vise sig frem, og allerede nu kan det godt afsløres, at de fortsatte deres ubesejrede stime. Opgøret startede ellers lige mod et godt spillende Vejle-mandskab, men det var Lyngby, der brød dødvandet, da Rasmus Beyer kort inden pausefløjt sikkert omsatte et straffespark til en 1-0-føring. Beyer er i øvrigt en del af det U16-landshold, der i disse dage er samlet for at spille to venskabskampe mod Ungarn.
Han var dog ikke den eneste Lyngby-spiller, der fik lov til at vise landsholdsklassen frem lørdag eftermiddag. I anden halvleg fik Vejle tilkendt et straffespark, men Oskar Snorre i Lyngby-målet, der ligesom Jens Odgaard var med på U17-landsholdet, snuppede glimrende forsøget fra de 11 meter, og han tog sig endda også af den efterfølgende ripost. Det viste sig i den grad at blive en vigtig aktion, for kort efter lukkede Emilio Simonsen reelt kampen med to hurtige scoringer, hvorfor det endte 3-0 til U17, der nu har vundet tre kampe i træk og befinder sig på rækkens tredjeplads med ti point for fire kampe.
U19 får allerede mulighed for oprejsning på lørdag, når de skal møde OB i Odense, mens U17 kan fortsætte deres gode stime tirsdag den 13/10 på hjemmebane mod HB Køge.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products