Thomas Nørgaard: Vi lykkes ikke med plan B

I torsdags måtte De Kongeblå noget overraskende rejse hjem fra Roskilde med et 2-0-nederlag i bagagen efter en kamp, hvor David Nielsens tropper var mest på bolden, men hvor hjemmeholdet spillede sig frem til de fleste chancer. Begge scoringer faldt i anden halvleg, og assisterende træner Thomas Nørgaard erkender da også, at præstationen ikke var god nok, fra det øjeblik Roskilde bragte sig foran.
 
”Vi er egentlig fint tilfredse med første halvleg, som former sig, som vi havde forventet. Vi er meget på bolden, og synes egentlig vi forvalter spilovertaget fint, på nær når vi kommer op i de afgørende faser, hvor vi ikke var direkte nok,” siger Nørgaard og fortsætter:
 
”Efter målet får Roskilde det jo, som de gerne vil. De trækker sig endnu længere tilbage på banen og forsvarer sig dygtigt, og der må vi bare erkende, at vi ikke lykkes med at dirke deres defensiv op, ligesom vi heller ikke lykkes med at finde en plan B.”
 
1-0-målet blev scoret af den tidligere Brøndby- og FC Vestsjælland-spiller, Jan Kristiansen, i en situation, hvor det i høj grad kunne ligne, at eks-landsholdspilleren ubevidst tog hånden til hjælp. Thomas Nørgaard vil dog hellere fokusere på Lyngby-spillernes reaktion i situationen.
 
”Efter tre et halvt minut af anden halvleg sparker de en ripost ind på kanten af feltet, hvor vi står og appellerer for frispark, og det er selvfølgelig uacceptabelt. Ikke kun, at vi lukker målet ind, men i lige så høj grad, at det sker på så sløset en måde,” fortæller den tidligere AB-træner.
 
På trods af den uacceptable anden halvleg kan trænerteamet alligevel tage en del med fra kampen. Langt hen ad vejen lykkedes De Kongeblå nemlig med mange ting, så nu er det bare skarpheden, der skal arbejdes på.
 
”Den plan, vi havde lagt, lykkedes vi egentlig med i det meste af første halvleg, hvor vi både får spillet omkring dem og indimellem dem. Efterfølgende har vi så snakket med spillerne om, at vi skal være skarpere i vores gode perioder, så vi får et produkt på vores anstrengelser. Så længe det står 0-0, er Roskilde jo stadig med i kampen, og det giver dem naturligvis blod på tanden. Derfor skulle vi have lukket kampen allerede i første halvleg,” slutter Thomas Nørgaard.
 
De Kongeblå får mulighed for oprejsning allerede på fredag, hvor oprykkerholdet Næstved kigger forbi Lyngby Stadion. Den kamp fløjtes i gang klokken 20.45.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products