Sæsonens første nederlag er en realitet

De Kongeblå fra Lyngby fik sæsonens første nederlag på 2-1, da de spillede topkamp på udebane mod Vendsyssel. En kamp hvor Vendsyssel dominerede og spillet aldrig kom til at fungere for David Nielsens tropper.
Spillerne fra Lyngby Boldklub vidste på forhånd, at der ventede en svær opgave i topkampen mod Vendsyssel, der ligesom Lyngby ikke havde tabt en kamp i sæsonens første 3 runder. Desværre måtte de blå forlade banen uden point efter en hård kamp mod et velspillende hjemmehold.
1. halvleg var en sløj affære fra Lyngbys side, hvor spillet var langsomt og hvor der aldrig rigtig kom rytme i det Lyngby foretog sig. Det gjorde, at det hurtige kombinationsspil aldrig kom til at flyde og halvlegen var derimod kendetegnet ved nordjysk dominans. Og efter 15 minutter scorede Vendsyssel kampens første mål – et hovedstødsforsøg fra Simon Okusun efter hjørnespark.
Få minutter senere formåede Vendsyssel igen at spille sig til en stor chance, men denne gang reddede målmand Viktor Norring flot. Bedste forsøg fra Lyngbys side i 1. halvleg kom efter 32 minutter. Her forsøgte Daniel Jensen sig med et langskud, som blev rettet af, men bolden sad dog lige i midten af målet og det gjorde det let for Vendsyssels målmand Jesper Christiansen at redde. Minuttet efter var det fysisk stærke Vendsyssel mandskab imidlertid igen på pletten. Nordjydernes Hallur Hansson afsluttede et godt kombinationssæt med et hårdt og præcist skud på kanten – 2-0.
De sidste 10 minutter begyndte Lyngby at spille sig varme. Mere offensivt og hurtigt spil resulterede i en stor chance foran mål, hvor Jesper Christjansens forsøg blev reddet på stregen.
2. halvleg startede skidt for Lyngby, der dog gradvist arbejdede sig tilbage i kampen. Vendsyssel fortsatte deres fysiske spil, og levede halvlegen igennem af en række store kontrachancer. Det kampbillede ændrede sig ikke, og i takt med at minutterne rykkede spillet tættere og tættere på Vendsyssels mål. Og indskiftningerne af Akpoveta, Arrieta og Surprise bidrog til den udvikling.
Selvom Lyngby havde overtaget, var Christian Overby faktisk tæt på at udbygge føring på en skarp kontra i det 62. minut. På trods af en friløber formåede kantspilleren dog ikke at score, men bragede i stedet bolden 5 meter over mål. Lyngbys første store chance i 2. halvleg kom da David Boysen blev spillet fri foran mål efter 66 minutter. Men afslutningen var lige på målmand Jesper Christiansen og han kunne blokere scoringen.
Spillerne blev dog ved med at kæmpe, og efter 78. minutter lykkedes det endelig De Kongeblå at komme på måltavlen på et sikkert straffe af David Boysen. Det skete efter, at Lyngbys nye angriber Oke Akpoveta blev nedlagt i feltet af Vedsyssels målmand, der kom for sent ned i Akpoveta. Et lille håb om en spændende afslutning var tændt.
Men comebacket udeblev dog. Lyngby aldrig formåede at spille sig til flere chancer og kampen sluttede derfor 2-1 til hjemmeholdet.
Med dette resultat betyder det, at Lyngby Boldklub mister førstepladsen Næste kamp er på udebane mod Fredericia næste søndag den 23. August kl. 15, hvor der også er arrangeret buskørsel for fans.
Match Facts:
Vendsyssel FF – Lyngby BK 2-1
1-0 Simon Okusun (15), 2-0 Hallur Hanson (35), 2-1 David Boysen (str. 78).
Lyngbys startopstilling:
1. Viktor Noring – 20. Jeppe Brandrup, 4. Mathias Tauber, 24. Thomas Sørensen, 3. Michael Lumb – 14. Philip Rasmussen, 25. Daniel Jensen, 7. Jesper Christjansen (<-> 11. Danilo Arrieta (60)) – 9. Lasse Fosgaard (<-> 10. Surprise (60)) 21. David Katz Boysen – 19. Dennis Sørensen (<-> 8. Oke Akpoveta (54)).
Ikke benyttet: Andreas Larsen (GK), Mads Gabel, Mads Nordam, Bror Blume.
Advarsler:
Mathias Tauber, Daniel Jensen – Lyngby BK
Tilskuere: 1.623 på Bredbånd Nord Arena, Hjørring

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products