Muligt Blicher-comeback mod Ledøje-Smørum

Pokalbolden ruller for anden gang i denne sæson, når De Kongeblå onsdag eftermiddag tager en kort tur til Ledøje-Smørum. En god blanding af talenter og rutine skal sikre avancementet.
Så er det igen blevet tid til pokalfodbold for Lyngby Boldklub, der onsdag skal op imod Danmarksserie-klubben Ledøje-Smørum, som i DBU Pokalens første runde besejrede 2. divisionsklubben Frem med 6-4. De Kongeblå var som bekendt ude i et lokalopgør mod AB i første runde, og efter en 3-0-sejr på Gladsaxe Stadion endte lodtrækningen altså med en tur til Ledøje Idrætscenter.
Kampstart for opgøret er allerede klokken 17.15, og det er et formstærkt mandskab, der byder velkommen til Lyngbys drenge. Ledøje-Smørum er efter fire kampe i Danmarksserien noteret for otte point efter to sejre og to uafgjorte, hvor det senest blev til 2-2 mod Hillerød i en kamp, hvor Lyngbys kommende modstander ellers var foran 2-0. I den kamp var Ledøjes Emil Kjærsgaard blandt målscorerne, og noget kunne tyde på, at Lyngby-spillerne skal holde ekstra øje med ham. Han står nemlig noteret for tre mål indtil nu og er dermed delt topscorer i Danmarksseriens pulje 1.
Pokalturneringen er ikke blot en traditionsrig turnering, men også en god mulighed for at afprøve nogle af de spillere, som for tiden ikke er blandt de foretrukne til startopstillingen. Mod AB fik eksempelvis midtbanespilleren Vito Hammershøy-Mistrati spilletid, mens også Mads Gabel og Bror Blume var i aktion.Desuden fik flere af klubbens lovende talenter lov til at vise sig frem på seniorniveau, heriblandt Oliver Kjærgaard og Adnan Curovic, der alle fik deres førsteholdsdebut i 3-0-sejren.
Det er derfor ikke utænkeligt, at vi igen kommer til at se nogle af morgendagens stjerner i aktion, når der onsdag eftermiddag fløjtes til start på Ledøje Idrætscenter. Med kun 15 udtagne spillere kommer de fleste nok i aktion – og det betyder også, at der med overvejende sandsynlighed bliver comeback til Jesper Blicher, der har misset de seneste måneder med en skade. Også Frederik Gytkjær er klar til at få nogle kampminutter i benene.
Lyngbys trup mod Ledøje-Smørum:
16. Andreas Larsen (GK), 31. Jonas Elkjær (GK), 6. Mads Gabel, 10. Surprise, 12. Mads Nordam, 13. Vito Hammershøy-Mistrati, 17. Casper Højer Nielsen, 18. Adnan Curovic, 19. Dennis Sørensen, 22. Bror Blume, 23. Gustav Therkildsen, 26. Frederik Gytkjær, 27. Mads Kaalund, 29. Jesper Blicher, 32. Oliver Kjærgaard

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products