Lyngby sejrede på Højers overtidsscoring

Det lignede længe 0-0, men på en straffesparksscoring dybt inde i dommerens tillægstid sikrede Casper Højer en Lyngby-sejr på udebane mod FC Helsingør. Kampen sluttede dramatisk af med rødt kort til hjemmeholdet og et omspark til De Kongeblå, efter det første forsøg var blevet misbrugt.
 
Fodboldvejret var perfekt, og publikum var mødt talstærkt op på det intime Helsingør Stadion her til eftermiddag, da Lyngbys drenge skulle forsøge at hente sæsonens anden udebanesejr. Modstanderen var oprykkerne FC Helsingør, der gennem sæsonen har vist sig at være særdeles godt kørende på hjemmebane. Fra kampens start var det dog De Kongeblå, der satte sig på spillet og dominerede hjemmeholdet, som blev stresset i deres boldomgang af de aggressive vikinger.
 
Lyngby-overtaget førte til flere fine muligheder i det første kvarter, hvor Danilo Arrieta og to gange Jeppe Kjær havde chancer af forskellig størrelse, mens et kikset Jeppe Brandrup-indlæg tog tværstangen og gik til målspark. Ind kom kuglen imidlertid ikke, og da den resterende halve time af første halvleg forløb uden de store chancer, måtte de to hold gå til pause ved stillingen 0-0.
 
Anden halvleg startede ud som første med flere gode muligheder, men denne gang var det hjemmeholdet, der viste tænder. Først fejlede topscorer André Riel sin tæmning på en friløber, og kort efter måtte Lyngby-keeper Andreas Larsen ud i fuld længde for at afværge et flot frisparksforsøg fra Mikkel Knudstrup. Herefter misbrugte Jeppe Kjær en stor hovedstødsmulighed tæt under mål, mens Andreas Larsen i den anden ende fortsat diskede op med flere gode redninger. Jeppe Brandrup måtte desuden træde til og cleare en bold på stregen, så Lyngby slap med skrækken på trods af stor Helsingør-dominans i den del af kampen.
 
Herefter åbnede kampen mere op, og det lignede, at begge hold gik efter de tre point. Lyngby havde flere fine muligheder, men som regel manglede det sidste, mens hjemmeholdet fik sat Lyngby-defensiven på prøve med deres farlige dødbolde. Mod slutningen var det så lige ved at gå galt, da André Riel pludselig fik en kæmpe chance. Andreas Larsen kom dog heroisk ned kastede sin krop i vejen for afslutningen, og det viste sig i den grad at blive afgørende, for kort efter indtraf kampens absolutte højdepunkt.
 
Jesper Christjansen fandt Danilo Arrieta i feltet, og han blev helt fri nedlagt af Andreas Holm, der blev præsenteret for det røde kort. I både David Boysen og Frederik Gytkjærs fravær blev Casper Højer sat til at tage sig af straffesparket, men forsvarsspillerens forsøg blev pareret af Helsingør-keeper Mikkel Bruhn. Han var imidlertid gået for tidligt på sparket, og dommer Casper Thorsø dømte derfor omspark. Casper Højer viste nerver af stål, da han sikkert omsatte sit andet forsøg til scoring og en kongeblå 1-0-føring. I de sidste sekunder var det alligevel tæt på at gå galt, men Andreas Larsen reddede endnu en gang et André Riel-forsøg, og dermed var sæsonens anden udebanesejr en realitet, efter en ekstremt dramatisk afslutning med rødt kort og to straffespark.
 
Match Facts:
 
FC Helsingør – Lyngby BK
0-1 Casper Højer Nielsen (95)
 
Lyngbys startopstilling:
16. Andreas Larsen (GK) – 20. Jeppe Brandrup, 4. Mathias Tauber (c), 24. Thomas Sørensen (<-> 2. Thomas Guldborg Christensen (78)), 17. Casper Højer Nielsen – 7. Jesper Christjansen, 14. Philip Rasmussen – 9. Lasse Fosgaard, 11. Danilo Arrieta , 10. Surprise (<-> 22. Bror Blume (70)) – 15. Jeppe Kjær (<-> 8. Oke Akpoveta (81))
 
Ikke benyttet:
1. Viktor Noring (GK), 6. Mads Gabel, 13. Vito Mistrati, 19. Dennis Sørensen
 
Advarsler:
Klaus Lykke og Mikkel Bruhn – FC Helsingør
Surprise og Mathias Tauber – Lyngby BK
 
Udvisninger:
Andreas Holm – FC Helsingør (92)
Tilskuertal:
1902 på Helsingør Stadion
 
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products