Bror-scoring ikke nok mod Esbjerg

Lørdag eftermiddag var Lyngbys bedste mandskab i kamp for anden gang i sommeropstarten. Modstanderen var Esbjerg, der på Lyngby Stadion spillede deres sidste testkamp inden det går løs med Superligaen anno 2015/16. At Esbjerg nærmer sig Superliga-form var til at se i kampens første halvdel, hvor Esbjerg satte sig på opgøret og også kom foran på to scoringer i det første kvarter.
Første mål kom efter 10 minutter da Danilo Arrieta uheldigt ramte bolden med hånden i feltet. Straffespark til Esbjerg og Nicki Bille, der tog sig af forsøget fra 11-meter-pletten og scorede til 1-0. Selv samme Nicki Bille var i ilden fem minutter senere, da Robin Söder sendte den tidligere danske landsholdsangriber i dybden med en skarp stikning. Bille rundede Andreas Larsen scorede i det tomme mål og så første Esbjerg 2-0.
Lyngby kom bedre med igennem kampen, om end det ikke blev til de helt store chancer. De måtte vente til 2. halvleg, hvor Lyngby startede bedst og satte vestjyderne under pres. Det gav pote efter 55 minutter, hvor Bror Blume headede Lyngby tilbage i kampen med et flot hovedstødsmål til 1-2. Lyngby fik yderligere et par muligheder for at score gennem halvlegen, blandt andet efter et hjørnespark og en målmandsfejl.
Ellers var det en anden halvleg, der blev præget af de mange udskiftninger og rytmebrud i spillet. Et dramatisk højdepunkt fik vi også da Daniel Stenderup helt korrekt fik direkte rødt kort for en to-fodstackling. Grundet kampens status som en træningskamp fik Esbjerg muligheden for at erstatte Stenderup med det samme, så Lyngby fik ikke umiddelbart fordel af dommerens beslutning.
Det blev ved lidt løse muligheder i begge ender, og kort før tid var Esbjerg tæt på at lukke kampen ved Lasse Rise. Det blev dog ved et slutresultat på 1-2 mellem De Kongeblå og Esbjerg.
Match Facts:
Lyngby BK – Esbjerg fB 1-2 (0-2)
0-1 Nicki Bille (str. 10), 0-2 Nicki Bille (15), 1-2 Bror Blume (55)
Rødt kort: Daniel Stenderup, Esbjerg (66)
Lyngbys startopstilling:
16. Andreas Larsen (<-> 1. Viktor Noring (46)) – 20. Jeppe Brandrup (<-> 6. Mads Gabel (63)), 4. Mathias Tauber (c) (<-> 18. Adnan Curovic (45)), 12. Mads Nordam, 17. Casper Højer (<-> 2. Mathias Mejer (75)) – 14. Philip Rasmussen (<-> 13. Vito Mistrati (75)), 7. Jesper Christjansen (<-> 5. Valon Ljuti (63)) – 9. Lasse Fosgaard, 11. Danilo Arrieta (<-> 23. Gustav Therkildsen (80)), 21. David Katz Boysen (<-> 22. Bror Blume (25)) – 8. Oke Akpoveta (<-> 19. Dennis Sørensen (46))
Advarsler:
Jesper Christjansen, David Boysen, Lasse Fosgaard – alle Lyngby.
Nicki Bille, Esbjerg.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products