Traditionsklubber tørner sammen på Lyngby Stadion

Årets sidste hjemmekamp byder på et opgør mellem to af dansk fodbolds største traditionsklubber. Lyngby møder Vejle Boldklub hjemme på Lyngby Stadion, hvor cheftræner Jack Majgaard Jensen har lavet en enkelt ændring i truppen.
Med blot to runder tilbage af dette års NordicBet Liga er det tid til – for denne sæson – at tage afsked med Lyngby Stadion. Det sker søndag eftermiddag, hvor Lyngby får besøg fra det jyske. Traditions- og talentfabrikken Vejle Boldklub skal således op mod tradions- og talentfabrikken Lyngby Boldklub.
Mens Lyngby i store dele af sæsonen har leveret stabile resultater, har det været noget af en svingende forestilling fra søndagens gæster fra Vejle Boldklub. Sidste sæsons bristede oprykningsdrøm betød, at man måtte satse på flere unge spiillere til at supplere en række rutinerede navne. Og på papiret er holdet da også ganske stærkt, idet unge spillere som Denis Fazlagic og Niels Bisp har markeret sig stærkt i selskab med mere etablerede navne som Nicolaj Agger og Rasmus Hansen.
I topscorer Andreas Albers har østjyderne ligeledes et stærkt våben, som uden tvivl vil volde De Kongeblå problemer. De gode navne til trods skal man lidt ned i rækken for at finde frem til Vejles placering – den er aktuelt på syvendepladsen i et tæt midterfelt. At Vejle bestemt besidder kvalitet har ikke været svært at finde frem. Sidste weekends flotte comeback mod siden da oprykkede Silkeborg står i frisk erinding og minder om, at der venter en spændende kamp søndag eftermiddag.
Cheftræner Jack Majgaard Jensen må til kampen se bort fra Philip Rasmussen, der måtte forlade kampen mod Fredericia i utide med en forstrækning. Ind i truppen kommer Sebastian Lassen. Der er kick-off på Lyngby Stadion klokken 16.00
Billetter til opgøret kan købes ved at klikke her.
Lyngbys trup mod Vejle Boldklub:
1. Nicklas Højlund, 2. Mathias Mejer Knudsen, 4. Mathias Tauber, 6. Rasmus Minor Petersen, 7. Dennis Cagara, 8. Martin Andersen, 9. Lasse Fosgaard, 11. Patrick Mortensen, 12. Mads Pedersen, 15. Lee Rochester, 16. Lukas Fernandes, 18. Jeppe Tverskov, 19. Sebastian Lassen, 20. Jeppe Brandrup, 22. Bror Blume, 24. Thomas Sørensen, 26. Frederik Gytkjær, 29. Oliver Fredsted.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products