Reaktioner efter 0-1 i Horsens

Skuffelsen med resultatet fyldte på Lyngby-holdet efter onsdagens 0-1-nederlag til AC Horsens. I perioder var det fint, men resultatet ærgrer alligevel hos De Kongeblå.
På en scoring af Mikkel Agger fik AC Horsens skovlen under De Kongeblå – i øvrigt det første udebanenederlag i foråret. Efter kampen var der naturligvis skuffelse at spore i Lyngby-lejren, hvor Jeppe Brandrup syntes at Lyngby-spillerne virkede slidte: "Jeg synes vi virkede lidt mærkede idag efter vores kamp i søndags. Det kan godt være det der spiller ind. De har haft lidtlængere tid til at restituere end os. Men det var ikke helt godt nok idag. Jeg synes vi løber rigtig mange meter idag. Horsens gør det godt, selvom de ikke har fået så mange point som de gerne ville have haft, så viser de idag at de er stadig et rigtig godt hold" fortalte Jeppe Brandrup efter kampen til Tv3 Sport 1.
Også anfører Mathias Tauber var ærgerlig: "Vi snakkede sammen i halvlegen og der syntes jeg, at vi havde nogle momenter som var ok og noget skulle gøres bedre. 2. halvleg holder vi fast i, at vi gerne vil spille og kommer frem til en del chancer. Det gjorde de desværre også, så vi skal have kigget lidt på defensiven. Og så er det pisse irriterende at de scorer på en standard".
"Når man ikke vinder, så er der nogle ting der skal justeres. Det er ikke fordi vi har haft problemer i offensiven eller defensiven som sådan. Der var nogle aftaler, der ikke lige sad så meget i skabet som de gjorde i sidste uge. Det skal vi bare repetere og kigge hinanden i øjnene, så er vi videre" fortæller Mathias Tauber, der suppleres af cheftræner Jack Majgaard Jensen
"Som jeg sagde før kampen, så skulle vi lære af den her kamp. Vi skulle bruge den fremadrettet. Vi skulle finde ud af, hvad for nogle ting, der fungerer og hvad for nogle ting der ikke fungerer. Og jeg synes, at når vi gør som vi aftaler omkring vores boldbesiddelse og spiller fodbold med stor bevægelse, så spiller vi rigtig fint og kommer frem til mange gode situationer, både indlæg og afslutninger".
"Når vi har vores bevægelse og tør spille, så ser vi rigtig gode ud. Lige så snart vi ikke rigtig tør spille, så går vi ind i duelspillet. Og det er Horsens et fysisk stærkere hold end vi er. Så vi skal arbejde med at bevæge os, spille bolden rundt og presset, bevæge os og komme frem til chancen. Og så skal vi lære at få lidt mere tyngde ind i feltet. Vi skal være lidt flere i boksen, når vi kommer frem til de chancer"
"Så der var egentlig mange gode ting. Men pisse ærgerligt at vi taber kampen – vi vil jo alle sammen gerne vinde. De scorer på en standard, og får en del standarder, som de er dygtige på. Det afgiver vi en smule for meget af" fortalte Jack Majgaard Jensen til Tv3 Sport 1 efter kampen.
Lyngby får muligheden for at rejse sig allerede på søndag, hvor der venter en topkamp mod Hobro på Lyngby Stadion.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products