18 Lyngby-spillere indleder massivt slutprogram

Der venter 5 finaler for topholdene i NordicBet Ligaen, Hobro, Silkeborg og Lyngby. Ligaen skal afgøres og første skridt kan tages onsdag aften, hvor Lyngby drager en tur til Horsens – i øvrigt med en mulig debutant i truppen.
Mens Superligaklubberne er gået på ferie kæmpes der fortsat i landets næstbedste fodboldrække. Her er der spænding i både top og bund, hvor alt endnu kan ske. Og med fem kampe igen, kan der fortsat ske både overraskelser og forskydninger i tabllen. 29. spillerunde byder for Lyngbys vedkommende på en tur til Horsens, hvor Superliganedrykkerne fra "Den Gule Fare" venter.
Sæsonens hidtidige to møder mellem de to mandskaber har budt på to sejre til AC Horsens. Johnny Mølbys tropper har generelt haft et rigtig godt tag på De Kongeblå, så selvom Lyngby pt. ligger over Horsens i tabellen må onsdagens hjemmehold nok påtage sig en lille favoritværdighed. Også selvom "Den Gule Fare" lidt har tabt pusten, og aktuelt er 8 point fra den oprykningsplads, man ellers har jagtet benhårdt.
Absolut sidste chance for Horsens er formentlig en sejr i kampen mod Lyngby, hvis østjyderne overhovedet skal have en chance. For Lyngbys vedkommende er kampen den første i en skræmmende hård afslutning, hvor De Kongeblå møder 3 af de 4 øvrige hold i top fem. Onsdag aften gælder det Horsens, søndag er det Hobro inden der venter kampe mod Fredericia ude, Vejle Boldklub hjemme og oprykningsfavoritten Silkeborg som rosinen i pølseenden.
Men som sagt – alt kan ske, og det har sæsonen også vist hidtil. Cheftræner Jack Majgaard Jensen kan til slutprogrammet glæde sig over igen at råde over Thomas Sørensen, der er blevet sin skade kvit og er klar til igen at trække den kongeblå over hovedet. Derudover er der i truppen blevet plads til en mulig debutant i form af U18-landsholdsspilleren Mads Kaalund – en offensiv midtbanespiller, der til daglig huserer på Lyngbys U19-hold.
Der er kick-off på Casa Arena i Horsens klokken 20.15.
Lyngbys trup mod AC Horsens:
1. Nicklas Højlund, 2. Mathias Mejer Knudsen, 3. Mads Kaalund, 4. Mathias Tauber, 6. Rasmus Minor Petersen, 8. Martin Andersen, 9. Lasse Fosgaard, 11. Patrick Mortensen, 12. Mads Pedersen, 14. Philip Rasmussen, 15. Lee Rochester, 16. Lukas Fernandes, 18. Jeppe Tverskov, 19. Sebastian Lassen, 20. Jeppe Brandrup, 22. Bror Blume, 24. Thomas Sørensen, 29. Oliver Fredsted.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products