Boateng med mod på mere

Lyngbys nyslåede U19-landsholdsspiller Christoffer Boateng er glad for sin debut i landsholdssammenhæng. Offensivspilleren har nu mod på mere.
U19-holdets stærke kantspiller Christoffer Boateng har den seneste uge været med U19-landsholdet på La Manga i Spanien, hvor holdet deltog i en 4-nationsturnering med Portugal, Norge og Polen. Det blev til to nederlag mod Portugal og Norge og en uafgjort mod Polen i turneringen, der dog kastede en mængde spilletid af sig til den unge Lyngby-debutant.
De to første kampe var Boateng således at finde i startopstillingen, og i den tredje valgte landstræner Bent 'Turbo' Christensen at bringe den hurtige Lyngby-kant ind fra 2.halvlegs start. Og Christoffer Boateng er naturligvis glad for at debutere på landsholdet: ” Det har været en stor oplevelse og en meget lærerig tur, og jeg er meget stolt over at få lov til at debutere på u19 landsholdet” fortæller Christoffer Boateng og fortsætter:
”Resultatmæssigt var det naturligvis en skuffelse, og i forhold til mig selv, så er jeg typen, der aldrig rigtig er helt tilfreds med min egen præstation. Men kampene har givet mig blod på tanden i forhold til det videre forløb. Jeg vil arbejde hårdt videre således, at jeg også næste gang kan være med i overvejelserne hos landstrænerne, jeg har helt sikkert mod på mere landsholdsfodbold” fortæller Boateng, der håber på at landsholdsturen kan give et ekstra boost til den hjemlige træning:
”Jeg kan bruge turen til rigtig meget, også når jeg kommer hjem. Jeg har fået et indblik i næste niveau og ser frem til at overføre disse ting til mit spil i Lyngby. Jeg glæder mig til at se drengene igen, så vi sammen kan forberede os bedst muligt på, at det igen går løs i ligaen” fortæller Christoffer Boateng.
Det er i øvrigt en travl tid for Lyngbys talenter. Mens Boateng er på vej tilbage til træningsbanerne på Lundtoftevej er Mads Kaalund på vej den anden vej med U18-landsholdet, der i næste uge skal til Tyrkiet.
Og netop nu er Adnan Curovic og Jacob Bruun Larsen med U16-landsholdet i Birmingham til UEFA-turnering. Her blev det i den første kamp 3-3 mod Belgien og sidenhen et nederlag på 1-4 til de engelske forhåndsfavoritter. Både Curovic og Bruun Larsen spillede for Danmark i begge kampe.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products