David Boysen: Jeg er imponeret

Lyngbys David Boysen var mere stolt end tilfreds efter 2-1-nederlaget til FC København. Kantspilleren fremhæver holdets gode indsats, der var lige ved at række til en pokal-overraskelse.
David Katz Boysen var en af banens absolut bedste, da Lyngby onsdag aften spillede kvartfinale i DBU Pokalen mod de danske mestre fra FC København. Lyngby leverede en god indsats, og det glæder David Boysen: "Vi er med indtil det 70. minut. Vi viser højt niveau og jeg er sikker på at vi driller dem mere, end de synes om. Så jeg er meget tilfreds med alt andet end resultatet".
"Først og fremmest er jeg stolt af vores hold og af de mange unge spillere, der aldrig nogensinde har spillet en kamp mod en modstander på det niveau. De går ind og griber chancen. Jeg var meget imponerede over Jeppe Tverskov og Bror Blume" fortæller David Boysen.
På forhånd var der blevet talt om, at Lyngby skulle levere en præstation tæt på det maksimale, ligesom FCK skulle tillade Lyngbys offensive spil samtidig med en god portion kongeblåt held. Og det var faktisk mest det sidste, der manglede før en decideret pokal-sensation kunne blive til virkelighed:
"Det er lidt stolpe ud. De scorer på et straffespark og et frispark og vi skaber chancer i åbent spil og rammer stolpen blandt andet. Jeg synes vi er fuldt på højde med dem, men de sidste 20 minutter der har de flere kræfter end vi har og viser klassen" fortæller David Boysen, der mener at indsatsen giver selvtillid hen over vinteren:
"Det giver et boost. Vi har en lang vinterpause, hvor der skal ske mange forskellige ting. Så jeg synes vi kan se os selv i øjnene. Jeg er stolt mere end jeg er tilfreds. Jeg er stolt over, at vi 14 dage efter den seneste turneringskamp kan gå ud og levere sådan en indsats. Jeg er imponeret" lyder det fra kantspilleren.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products