Oprykningsfavoritter venter De Kongeblå

Lyngby Boldklub går tre meget svære afsluttende kampe i møde. De to første er kampene i NordicBet Ligaen, hvor man møder nummer 1 og 2 – Hobro og AC Horsens. Hobro venter torsdag aften.
Med en 1-0-sejr i søndags lagde Lyngby yderligere tre points afstand til forfølgerne i toppen af NordicBet Ligaen, hvor både HB Køge, Vejle og naturligvis Fredericia, der tabte til netop Lyngby, mistede et skridt. Dermed går Lyngby ind mod afslutningen af 2013 med optimisme, selvtillid og tro på tingene – og det er der behov for i de sidste tre kampe i efteråret.
Her venter nemlig rækkens nummer 1, Hobro, på udebane samt nummer 2 i NordicBet Ligaen, AC Horsens, der gæster Lyngby Stadion. Lyngbys cheftræner Johan Lange glæder sig til udfordringerne og vil gøre alt for at stikke en kæp i hjulet på de to oprykningsfavoritter:
”Horsens skal vi ud og revanchere os imod. Jeg synes vi var dårlige mod dem derovre, hvor de kom for let til sejren. Så det skal vi forbedre og det skal vi også, hvis vi vil have forhåbninger om at vinde kampen. Men begge kampe bliver selvfølgelig enormt svære” fortæller Johan Lange og fortsætter om torsdagens modstander Hobro:
”Hobro har ikke smidt et point på hjemmebane endnu. Vi slog dem her på hjemmebane i den kamp, der startede vores stime tilbage i september. De har er rigtigt godt hold og med alle de point de har samlet, så er de selvfølgelig storfavorit til at rykke op nu, så resten af ligaen må spille om den anden oprykningsplads. Vi må træne godt og lægge nogle gode planer” fortæller Johan Lange.
Johan Lange må til kampen undvære Rasmus Nielsen og Andreas Granskov. Med i 18-mandstruppen i forhold til 1-0-sejren over FC Fredericia er til gengæld Oliver Fredsted.
Lyngbys trup mod Hobro:
1. Nicklas Højlund, 2. Mathias Mejer Knudsen, 4. Mathias Tauber, 6. Rasmus Minor Petersen, 7. Dennis Cagara, 9. Lasse Fosgaard, 11. Patrick Mortensen, 12. Mads Pedersen, 14. Philip Rasmussen, 16. Lukas Fernandes, 17. Morten Koch, 18. Jeppe Tverskov, 19. Sebastian Lassen, 20. Jeppe Brandrup, 21. David Katz Boysen, 22. Bror Blume, 26. Frederik Gytkjær. 29. Oliver Fredsted.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products