Lyngby sendte forsvarende pokalmestre ud

Lyngby leverede ny toppræstation i DBU Pokalen da Europa League-aktuelle Esbjerg blev sendt ud af pokalturneringen med et 3-0-nederlag. Bror Blume, Patrick Mortensen og David Boysen scorede for de kongeblå.
Gensynet med Niels Frederiksen på Lyngby Stadion bliver formentlig en dag den tidligere Lyngby-manager helst vil glemme. For det blev Johan Lange, der trak det længste strå i den indbyrdes kamp mellem Frederiksens Esbjerg og Langes Lyngby.
Første halvleg bød på et Lyngby-hold, der var særdeles skarpe i alt hvad de foretog sig. Defensivt var der ingen slinger i valsen fra Brandrup, Minor, Tverskov, Mejer og Fernandes på mål og offensivt var Lyngby gode på bolden og ikke mindst farlige i omstillingerne. Et højt pres gav Esbjerg problemer og chancerne tilfaldt derfor primært Lyngby, der fortjent bragte sig foran.
Det var dog under lidt uheldige omstændigheder for hjemmeholdets målmand, der undervurderede Bror Blumes hurtige pres. Målmand Jeppe Højbjerg skulle sparke ud, men Bror Blume kom stormende og så sparkede Højbjerg bolden direkte ind på Blumes fod – bolden trillede i nettet og dermed 1-0 til Lyngby.
Lyngby spillede en fremragende første halvleg og presset på Esbjerg var tungt. Gæsternes farlige angreb bestående af Mick van Buren og Pape Pate Diouf kunne slet ikke få det til at fungere og Esbjergenserne var sjældent farlige. Lyngby var derimod skarpe og viste også, at omstillingsspillet sidder hvor det skal – navnligt i det 36. minut.
Her erobrede Patrick Mortensen bolden midt på banen og sendte den til Bror Blume, der med en perfekt tværpasning spillede gæsternes defensiv ad. David Boysen var modtageren og spurgte mod mål og lagde bolden på tværs til Patrick Mortensen, der var gået med. Lyngby-topscoreren satte køligt Jeppe Højbjerg af med sin førsteberøring og så kunne han let lægge bolden ind til 2-0.
Lyngby forsvarede sig fortrinligt og selvom den indskiftede landsholdsspiller Jakob Ankersen bidrog med megen fart, så var hans direkte modstander – unge Mathias Mejer – helt oppe i omdrejninger og matchede i flere situationer landsholdsspillerens fysik. Det så unægteligt rigtig godt ud ved pausen, hvor stillingen var 2-0.
2. halvleg bød fra start på et massivt Esbjerg-pres. Gæsterne smed mange bolde ind i feltet ligesom langskudene også blev mere og mere nærgående. Et forsøg fra Jakob Ankersen tvang Lukas Fernandes til en flot redning efter lidt mere end en times spil og små ti minutter senere ramte Esbjerg indersiden af stolpen på et langskudsforsøg.
Kort efter var Lyngby tæt på efter en omstilling, hvor David Boysen dog tabte 1-mod-1-duellen mod målmand Højbjerg. Men Boysen kunne tage revanche kort tid efter. Nok engang satte Lyngby et fint kontraangreb op og til slut kunne David Boysen ekspedere 3-0-scoringen i målet. Og så var kampen afgjort.
Der blev ikke scoret yderligere og dermed tager Johan Lange og co. en meget stor skalp. Lyngby vinder over Esbjerg med 3-0.
Match Facts:
 
Lyngby BK – Esbjerg fB 3-0 (2-0)
1-0 Bror Blume (15), 2-0 Patrick Mortensen (37), 3-0 David Katz Boysen (87)
Lyngbys startopstilling: 16. Lukas FERNANDES – 20. Jeppe BRANDRUP, 18. Jeppe TVERSKOV, 6. Rasmus MINOR PETERSEN, 2. Mathias MEJER KNUDSEN – 5. Rasmus NIELSEN (<-> 12. Mads PEDERSEN (70)), 14. Philip RASMUSSEN  – 9. Lasse FOSGAARD, 22. Bror BLUME (<-> 26. Frederik GYTKJÆR (70)), 21. David KATZ BOYSEN (<-> 19. Sebastian LASSEN (89)) – 11. Patrick MORTENSEN
Ikke benyttet: Nicklas HØJLUND, Mathias TAUBER; Oliver FREDSTED, Morten KOCH
 
Advarsler:
Lasse Fosgaard (59), Lyngby BK
Davidsson Drobo-Ampem (90), Esbjerg
Tilskuere: 1.004 på Lyngby Stadion

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products