Tauber tilbage i Lyngby-truppen mod Horsens

Superliga-nedrykkerne fra AC Horsens er Lyngbys modstander i 10. spillerunde af NordicBet Ligaen. Johan Lange tager 18 mand med til Casa Arena i Horsens.
En fin lille stime har ramt de kongeblå, der med en række vigtige sejre har taget turen gennem tabellen og op imod toppen af ligaen, hvor Johan Langes mandskab henter direkte modstand i denne 10. spillerunde af NordicBet Ligaen anno 2013/2014. Modstanderen er Superliga-nedrykkerne fra AC Horsens, der som forventet ligger godt til omkring oprykningspladserne og blot er fire point efter topholdet fra Hobro.
AC Horsens med Johnny Mølby i spidsen sigter efter øjeblikkelig returnering til Superligaen, og det er reelt kun koncentrationssvigt og en enkelt øretæve mod Hobro, der skiller østjyderne fra placeringen helt øverst i NordicBet Ligaen. Johnny Mølbys tropper er med 6 sejre i 9 kampe og status som nedrykker favoritter til stort set alle deres kampe – inklusiv den kamp, som "Den Gule Fare" søndag eftermiddag skal ind til.
Modstanderen er naturligvis Lyngby Boldklub, der kommer til kampen som et af de mest formstærke hold i ligaen. Medregnet pokalsejren over BGA har de kongeblå således udelukkende hentet sejre i de seneste 5 kampe, og det vidner om, at Lyngby har kvaliteten til at overraske – også med en af divisionens allerbedste modstandere.
Vinder Lyngby vil man kunne fejre en perfekt september måned, der indtil videre har budt på 4 ligakampe, 4 sejre og en målscore på 13-2. Imponerende af et så nyt mandskab, der til tider har leveret ganske fint fodboldspil, men også vist, at pointene kan fightes i hus, hvis det er det som kræves.
Manden i spidsen for Lyngby er naturligvis cheftræner Johan Lange. Hans 18-mands trup til opgøret mod AC Horsens består af samme grundstamme som den, der hev 2-0-sejren over Hvidovre i land i søndags. Eneste ændring er, at en ikke-alvorligt skadet Andreas Granskov afløses af tilbagevendte Mathias Tauber.
Lyngbys trup mod AC Horsens:
1. Nicklas Højlund, 2. Mathias Mejer Knudsen, 4. Mathias Tauber, 5. Rasmus Nielsen, 6. Rasmus Minor Petersen, 7. Dennis Cagara, 9. Lasse Fosgaard, 11. Patrick Mortensen, 12. Mads Pedersen, 14. Philip Rasmussen, 16. Lukas Fernandes, 17. Morten Koch, 18. Jeppe Tverskov, 19. Sebastian Lassen, 20. Jeppe Brandrup, 21. David Katz Boysen, 22. Bror Blume, 26. Frederik Gytkjær

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products