Mortensen og Mejer glæder sig over sejr

Mathias Mejer spillede sin første hele kamp for de kongeblå, da Lyngby på et perlemål af Granskov og 2 træffere fra Patrick Mortensen spillede sig videre i DBU Pokalen. Mejer og Mortensen glæder sig over sejren.
Med en 3-0-sejr over lokalrivalerne fra AB Gladsaxe spillede de kongeblå sig onsdag aften videre i DBU Pokalen, hvor BGA nu venter i 3. runde. Andreas Granskovs perlemål til 1-0 var første halvlegs højdepunkt, mens Patrick Mortensen stjal overskrifterne i de sidste 45 minutter, hvor angriberen nettede to gange.
Efter kampen var Patrick Mortensen naturligvis glad for sine scoringer og for holdets præstation: ”Det var super lækkert at få scoret to på fine oplæg fra vores backs. Vi får lavet tre flotte mål, og det er virkelig noget vi kan tage med videre til Brønshøj-kampen på søndag” fortæller Patrick Mortensen, der dog også lagde mærke til Lyngbys præstation i defensiven:
”Jeg hæfter mig ved at vi holder nullet og det er rigtig godt. Vi står godt på banen og er gode i presset. Det er nogle gode ting at tage med og det giver alt sammen selvtillid” lyder det fra Lyngbys nummer 11, der i dagens anledning var udnævnt til anfører og stod for at dirigere et ungt Lyngby-mandskab.
Og netop en af de unge var Mathias Mejer Knudsen, der for første gang startede inde og spillede alle 90 minutter. Venstrebacken glæder sig over kampen og resultatet: ”Det var dejligt at være en del af holdet, især når vi på den her måde vender det i forhold til Silkeborg-kampen, hvor vi ikke spillede så godt. I dag synes jeg at vi får kørt bolden fint rundt og viser, at vi har nogle gode relationer, f.eks. mellem back og kant og inde centralt” fortæller Mathias Mejer.
Venstrebacken startede kampen en smule nervøst, men fik siden spillet sig op og var især toneangivende i 2. halvleg, hvor hans offensive kvaliteter kom til udtryk. Mejer er da også fint tilfreds med sin egen præstation: ”Jeg synes det var fint. Jeg smed et par dumme bolde væk i starten, men jeg fik kæmpet mig ind i kampen og fik også lavet en assist til Patrick. Generelt synes jeg vi løb for hinanden og fightede os til initiativet, så det var dejligt at få chancen fra start” lyder det fra Mathias Mejer.
Ros var der også fra cheftræner Johan Lange: "Han har et rigtig flot oplæg til målet og så også endnu et oplæg til en stor chance. Så jeg synes Mejer spiller en god kamp" lød det efter kampen fra Johan Lange, der generelt roste de helt nye navne i startopstillingen hos de kongeblå; Mathias Mejer, Lukas Fernandes og Bror Blume.
Johan Lange sender Mathias Mejer, Patrick Mortensen og resten af Lyngby-holdet i aktion igen allerede på søndag, hvor de gælder hjemmekampen mod Brønshøj. Køb din billet her!

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products