Thomas Lollike ansat som ny U19-træner

Lyngby Boldklub har ansat Thomas Lollike som ny cheftræner for U19-holdet for den kommende sæson. Han afløser Thomas Vest Hansen på posten.
Lyngbys U19-hold har en ny træner på sidelinjen, når sæsonen 2013/2014 sparkes i gang efter sommerferien. T+-træner Thomas Lollike overtager således ansvaret for det ældste af Lyngbys talenthold, der til dagligt frister en tilværelse i landets bedste række for U19-hold.
”Thomas er en erfaren talenttræner. Han har stor viden og indsigt i talentarbejdet, og så ved han hvordan vi gør tingene i Lyngby. Han har tidligere været med omkring vores talenthold, så vi ved hvad han kan, og er glade for at han nu skal stå i spidsen for U19-drengene” fortæller talent- og udviklingschef Birger Jørgensen.
Thomas Lollike har det seneste år beskæftiget sig som T+-træner i Lyngby med ansvaret for U14-eliteholdet, som han nu siger farvel til. Men det er med ro i sjælen, fortæller den nye U19-træner: ”Jeg er meget imponeret over niveauet, engagementet og det faglige niveau, der præger det yngre segment. Vi har spillere med top-potentiale på samtlige af vores elitehold fra U12 til U15 og vores hold er blandt de bedste” fortæller Thomas Lollike og fortsætter:
”Vi har gjort meget ud af udviklingen af vores talentsetup, og jeg vurderer at vi helt bestemt har et meget attraktivt og konkurrencedygtigt tilbud. Så det er bestemt med ro i sjælen, at jeg har sagt ja til igen at arbejde med de ældste ungdomsspillere. Det bliver spændende at arbejde med den ældste aldersgruppe, og jeg ser frem til at bygge videre på det flotte arbejde, som Thomas og Mikko har lavet” lyder det fra Thomas Lollike.
Lollike er uddannet markedsøkonom, cand.scient i idræt med speciale i idrætspsykologi og har ligeledes deltaget i et forløb på Master-uddannelsen i ”Exercise and Sport Psychology” i Lissabon. Derudover er han indehaver af UEFAs A-licens og har siden 2005 været i forskellige funktioner på både U17 og U19-holdet i Lyngby samt leder på et skoleprojekt, der blev søsat af de kongeblå sidste år.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products