U19-holdet besejrede FCM med 4-1

Lyngbys U19-hold leverede en fornem præstation, da man i weekenden besejrede FC Midtjylland med hele 4-1. U17-spilleren Adnan Mohammed blev dobbelt målscorer.
FC Midtjylland ligger til bronzemedaljer i U19-ligaen, men det var ikke umiddelbart til at se i weekendens kamp i U19-ligaen, hvor midtjyderne var på besøg hos Lyngby. De kongeblå sendte således gæsterne hjem med et nederlag på hele 4-1.
Allerede efter et par minutters spil bragte Lyngby sig foran efter et hjørnespark. Jabar Sharza slog bolden ind foran, hvor Adnan Mohammed fik hovedet på og via overliggeren scorede til 1-0. 2-0 blev det kort før pausen, da man igen udnyttede et hjørnespark, der i første omgang ellers var blevet bokset væk af FCM-keeperen. Bolden havnede imidlertid hos Oscar Pedersen, der sparkede den ind fra kanten af feltet.
13 minutter inde i 2. halvleg blev det så også 3-0, da Gustav Therkildsen dirigerede bolden i nettet med hovedet efter et frispark fra Jabar Sharza. FC Midtjylland fik chancen for at komme tilbage, da gæsterne fik tildelt et straffespark med 20 minutter igen. Det snuppede Nichlas Macdonald og så kunne Adnan Mohammed sikre sejren endegyldigt med sin anden scoring et kvarter før tid.
Jabar Sharza kunne ikke komme til skud og via Tobias Andersen blev bolden ekspederet i dybden til Adnan Mohammed, der resolut sparkede bolden ind ved modsatte stolpe. FC Midtjylland fik reduceret kort før tid, men det ændrede ikke på udfaldet af kampen – Lyngby vandt med 4-1.
Nederlag til U17
Knap så godt gik det for U17-holdet, der havde store problemer mod et fysisk ekstremt stærkt FC Midtjylland-mandskab. Allerede i det første minut fik gæsterne straffespark, og det blev eksekveret sikkert. Siden da var det op ad bakke for Søren Hermansens mandskab, der måtte gå til pause nede med 2.
Gæsternes anden scoring blev sat ind efter et hjørnespark og i 2. halvleg lukkede FC Midtjylland kampen med målet til 3-0. U17-holdet holder på trods af nederlaget fast i 7. pladsen i U17-ligaen, mens U19-holdets imponerende sejr betyder, at forspringet fra 8. pladsen ned til FC København på 9. pladsen nu er på 6 point.
Næste opgave for de to U-hold er lørdag den 1. juni, hvor turen går til Randers. U17-holdet har dog inden da et lille hængeparti i form af en udekamp mod HB Køge, der spilles onsdag den 29. maj. 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products