Landskampe til Johannesen Yurary og Bech

Der var spilletid til både Uffe Manich Bech, Nicolai Johannesen og Yussuf Poulsen, da U19 og U20-landsholdet spillede. Begge landshold spillede uafgjort.
U19-landsholdet spillede lørdag eftermiddag holdets anden kamp ved den U19-turnering, som agerer forberedelse til de kommende EM-kvalifikationskampe mod Cypern. Den første kamp var endt med en sejr på 2-0 og ved den lejlighed leverede Lyngby-spillerne Nicolai Johannesen og Yussuf Poulsen gode præstationer – begge var derfor nok engang med fra start, da modstanderen lørdag hed Tyrkiet.
Yussuf Poulsen spillede hele første halvleg, mens der var fuld spilletid til Nicolai Johannesen. Ingen af dem kom på tavlen i opgøret, som sluttede uafgjort 2-2 efter scoringer fra Kenneth Zohore og Patrick Jensen. Yussuf Poulsen blev som sagt taget ud i pausen – blandt andet, så han kunne være frisk til at levere for de kongeblås hold i Betsafe Ligaen, der – med Yussuf Poulsen som første målscorer – vandt med 2-0 over HB Køge.
Uffe Bech i aktion i 64 minutter
U20-landsholdet er ligeledes igang med at forberede sig til fremtiden. De unge talenter spiller således to venskabskampe mod Georgien og Ukraine, der var første modstander lørdag eftermiddag. Manglende skarphed fra begge mandskaber betød, at kampen sluttede uden scoringer.
Lyngby-profilen Uffe Manich Bech var med fra start og spillede de første 65 minutter. Uffe Bech og resten af U20-landsholdet rejser nu videre til Tblisi i Georgien, hvor det østeuropæiske mandskab venter i en venskabskamp tirsdag.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products