Bedre kampafvikling i Lyngby der inviterer til fest mod FC Fyn

Lyngby Boldklub opprioriterer kampafviklingen og vil i løbet af efteråret søsætte en række tiltag, som skal gøre oplevelsen ved hjemmekampene på Lyngby Stadion bedre.
I løbet af efteråret vil Lyngby Boldklub forsøge en række nye tiltag, der skal gøre totaloplevelsen ved førsteholdets hjemmekampe bedre. De nye tilbud, der allerede fra åbningskampen mod FC Fyn vil indfinde sig på stadion, er blandt andet målrettet børnefamilier, der får bedre forhold på stadion – både for børn og voksne.
Bag tiltagene står blandt andet en arbejdsgruppe, der sommeren igennem har arbejdet med at udvikle idéerne. Administrativ koordinator i Lyngby Boldklub, Michelle Lange, har stået i spidsen for arbejdet og hun glæder sig til at præsentere de nye tilbud: ”Vi vil gerne forsøge at tiltrække flere hjemmepublikummer og være bedre til at fastholde dem vi har. Derfor håber vi, at der vil blive taget godt imod de nye tiltag, som naturligvis er et supplement til fodbolden, der fortsat er i centrum” fortæller Michelle Lange.
Masser af aktiveter fra starten
Lyngby Boldklub vil blandt andet fokusere mere på børn og børnefamilier, gennem eksempelvis aktiviteter og et mere børnevenligt sortiment på stadion, hvor der fremover kan købes blandt andet slik, juice, popcorn og Lyngby-muffins, der produceres og sælges i samarbejde med ”Den Helt Rigtige Bager” i Lyngby. Lyngby Stadion vil fremover også kunne byde på et decideret børnehjørne, hvor der vil være aktiviteter rettet mod børn og deres familier.
De nye tiltag vil være i luften allerede fra sæsonens første kamp mod FC Fyn den 29. juli, hvor der ligeledes vil være flere aktiviteter på stadion. Fra klokken 11.30 og en time frem vil der være ”Happy Hour”, hvor Lyngby Boldklub kan tilbyde billige øl og sodavand. For børnene vil der denne dag være besøg af en ballonkunstner, ligesom der også vil være en bemandet hoppeborg på stadion.
Frem mod kampstart vil den anerkendte og prisvindende DJ Chrelle, der har vundet DeeJay Battle samt være nomineret til flere priser ved Danish DJ Awards to år i træk, spille på Lyngby Stadion som opvarmning til kampen. I pausen afløses han af velkendte Hampenberg, der præsenteres i samarbejde med Club Satisfaction. Hampenberg vil underholde tilskuerne i halvlegen, hvor børnehjørnet i mellemtiden vil få besøg af en række af Lyngbys førsteholdsspillere.
Der er med andre ord masser af grunde til at sætte kryds i kalenderen den 29. juli til sæsonens første hjemmekamp. Vi glæder os til at byde jer velkommen til kampen mellem Lyngby Boldklub og FC Fyn, hvor der ligeledes vil være gratis adgang for alle under 16!

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products