Nederlag i generalprøven

Det blev ikke just nogen super generalprøve for de kongeblå, der søndag eftermiddag tog imod Brønshøj. Gæsterne besejrede Lyngby med 2-1.
Fra kampens start var det Brønshøj, der pressede mest på. Meget af spillet foregik på Lyngbys halvdel, hvor de kongeblå dog forsvarede ganske fornuftigt og afværgede langt størstedelen af mulighederne. Stille og roligt lykkedes det også at presse spillet længere frem på banen og et kvarter inde i opgøret var det et Lyngby-hold i total kontrol og med flere gode offensive muligheder.
Lyngby forsøgte flere gange at sætte spidsangriber Rajko Lekic eller de to kanter, Jonas Henriksen og Uffe Bech, i scene – oftest manglede den sidste skarphed i afleveringer dog, hvilket blev bedst eksemplificeret kort før pausen, hvor Rajko Lekic med en lidt skarpere aflevering kunne have spillet Alexander Green fri til scoring.
Brønshøj noterer sig for halvlegens største muligheder. Først med et fint opspil, hvor afslutningen manglede skarphed og sidenhen med et hovedstød, som Nicklas Højlund må helt ned til modsatte stolperod for at klare. Der bliver dog ikke scoret i første halvleg, der dermed slutter 0-0.
Hvis man savnede mål i første halvleg, så blev man forkælet i starten af kampens anden halvdel. Her var det nemlig Brønshøj, der lagde for efter blot to minutters spil. Et frispark fra venstre side blev smækket ind over, hvor en Brønshøj-spiller med hovedet kunne bringe gæster foran.
Der skulle dog ikke gå længe, før der kom balance i regnskabet. Efter en Lyngby-chance holder de kongeblå presset på gæsterne og efter lidt småspil kan Uffe Bech spille Jonas Henriksen fri til scoring. Kantspilleren udplacerer Kim Drejs i Brønshøj-målet og scorer sikkert til 1-1.
Målet var startskuddet på en god Lyngby-periode, hvor Uffe Bech tegnede sig for den klart bedste mulighed. Et gennembrud i venstre side sender U21-landsholdsspilleren alene med Kim Drejs, men dog fra en spids vinkel. Det lykkedes alligevel Uffe Bech at komme med en kvalificeret afslutning, men desværre for Lyngby tager skuddet stolpen.
Udover en afslutning fra indskiftede Bror Blume var det småt med Lyngby-chancer i resten af kampen. I stedet udnyttede Brønshøj, at Lyngby løb tør for gode perioder og så kunne gæsterne sætte trumf på. Gæsternes venstrekant trækker med ti minutter igen ind i banen og trykker af – bolden tager overliggeren og ryger ned i jorden og ud igen. På trods af Lyngby-protester dømmer linjevogteren mål og så var Brønshøj foran igen.
En stor chance til Mathias Tauber kort før tid var alt hvad det blev til i resten af kampen. Derfor slutter Lyngbys generalprøve med et nederlag til 1.divisions-kollegerne på 1-2.
Match Facts:
Lyngby BK – Brønshøj 1-2 (0-0)
0-1 Peter Ørbæk Larsen (47)
1-1 Jonas Henriksen (52)
1-2 Mads Gabel (80)
Lyngbys startopstilling:
1. Nicklas Højlund
2. Thomas Rasmussen (<-> Frederik Krabbe (87))
3. Ryan Johnson Laursen
4. Mathias Tauber (c)
5. Rasmus Nielsen
7. Uffe Bech (<-> David Boysen (70))
8. Alexander Green (<-> Bror Blume (70))
9. Rajko Lekic
10. Kim Aabech
19. Jonas Henriksen
24. Frederik Helstrup

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products