AC og Emil Larsen på tavlen da Uffe Bech fik U21-debut

To mål af Anders Christiansen, et enkelt af Emil Larsen og U21-debut til Uffe Bech. Man kunne næsten ikke have ønsket sig en bedre landskamp set med Lyngby-briller, da det danske U21-landshold besejrede Makedonien med vanvittige 6-5.
Det danske U21-landshold spillede tirsdag eftermiddag EM-kvalifikationskamp på hjemmebane mod Makedonien.
Gæsterne var på forhånd ubesejrede i 16 kampe, så der var på forhånd lagt op til en spændende affære. Spændingen kom og gik dog som det passede den og derfor blev tilskuerne på stadion og i TV vidne til en fuldstændig vanvittig kamp, hvor Danmark næsten formåede at sætte en 5-måls-føring over styr.
Først de gode ting. Danmark spillede en fantastisk god første halvleg, hvor det slet ikke var til at se, at gæsterne var ubesejrede i så mange kampe. Allerede efter fem minutter bragte Mads Albæk danskerne foran på straffespark og efter 19 minutter blev det så 2-0 ved Lyngbys Anders Christiansen. Danskerne kombinerede sig igennem det makedonske forsvar og så kunne AC afslutte og sende bolden i mål via en makedonsk målmandsparade.
Danmark fortsatte ufortrødent presset mod gæsternes mål og det gav gode muligheder til både Helenius og Emil Larsen. 3-0-scoringen blev imidlertid sat ind af en forsvarsspiller, da Makedonien tog sig en defensiv blunder og efterlod Erik Sviatchenko alene i feltet efter et hjørnespark. Kort efter fik gæsterne imidlertid reduceret på et flot langskud, men ti minutter før pausen var det så ACs tur til igen at stjæle showet.
En afslutning fra Helenius efterlod en ripost, der røg lige til Anders Christiansen og så kunne Lyngby-spilleren score et af karrierens lettere mål. Og som om det ikke var nok kunne Nicklas Helenius kort før pausefløjtet sparke et frispark ind bag en tvivlsom makedonsk målmand til en pausestilling på vanvittige 5-1.
Fra starten af 2. halvleg viste Danmark tydeligt, at man havde styr på kampen. Således bragte man sig stille og roligt foran med 6-1 ved banens anden Lyngby-spiller Emil Larsen. Et opspil i højre side endte med en tværpasning hvor AC viste sublimt overblik og uselvisk spil, ved ikke at gøre sig selv til hattrick-helt.
Midtbanespilleren hoppede over bolden og så kunne en helt fri Emil Larsen trille bolden i mål ved fjerneste opstander. 6-1 og kampen var reelt afgjort. Derfor lå en U21-debutant i kortene og det har utvivlsomt været en stor dag for den unge Lyngby-spiller Uffe Bech, der blev sendt på banen til sin debut i stedet for Casper Sloth.
Men ud af det blå begyndte danskerne og sløse. Opdækningerne sad løst, de defensive aktioner haltede og man havde svært ved at spille sig ud af presset. Og da makedonerne samtidig fik styr på offensiven var det en farlig cocktail, der gav en fuldkommen vanvittig afslutning. 6-1 blev til 6-5 på under en halv time og skabte en unødigt spændende afslutning, der dog trods alt endte godt, set med danske briller.
Danmark vinder nemlig opgøret med 6-5 og lægger dermed afstand til netop Makedonien i EM-kvalifikationsgruppe 4, hvor Danmark indtager førstepladsen foran Serbien, som er á point med danskerne, men dog har en lidt dårligere målscore.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products