Kongeblåt avancement

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Det Kongeblå mandskab fra Kongens Lyngby var taget til Silkeborg for at spille det afgørende returopgør på Jysk Park mod Silkeborg IF i første runde af Alka Superliga playoff. Første opgør var endt 2-1 til Lyngby Boldklub, og dermed var det hjemmeholdet, der var pisket frem på banen.
Det var også tydeligt fra kampens start, hvor de rødblusede kom godt fra start, og de lagde et pres på Det Kongeblå forsvar, som dog stod godt imod. Efter godt 15 minutter fik Lyngby også en god mulighed, da Jeppe Kjær driblede mod baglinjen, og på midten fandt han Jesper Christjansen, der i fuld længde desværre sendte bolden over mål. Den første halve time forløb med Silkeborg i førersædet, hvor de havde bolden mest, og Lyngby-holdet lurede på den rigtige omstilling.
Det sidste kvarter første halvleg blev afviklet uden de store muligheder, og de to mandskaber kunne gå til pause med stillingen 0-0. Den score blev dog brudt lige efter pauseteen, da Silkeborg bragte sig i front. Et indlæg fik lov at hoppe i feltet, og derinde var Gustaf Nilsson først over bolden, og han kunne prikke hjemmeholdet foran 1-0. Desværre blev føringen også fordoblet få minutter senere. Vladimir Rodic var først over en returbold, og han kunne bringe Silkeborg foran 2-0.
Adam Sørensen ville det dog anderledes. Kjær stak den unge spiller i dybden, og på fornem vis bragede han bolden i kassen til 1-2, og dermed var der reduceret. Bare øjeblikke efter kunne Kjær have bragt balance i regnskabet. Adam Sørensen viste fænomenal fart, da han oversprintede en Silkeborg-spiller, og på bagerste stolpe fandt Kjær, der desværre ikke kunne afslutte den i mål. Med lidt over ti minutter igen ville jublen dog ingen ende tage. Jesper Christjansen blev sendt i dybden og var fri med Silkeborg-målmanden. Ham afdriblede han, og fra en spids vinkel kunne han sende bolden mod mål. Kort lignede det en Silkeborg-spiller kunne cleare den, men han kunne kun skyde den i sidenettet, og så stod kampen 2-2, hvilket ville sende Lyngby videre.
Silkeborg pressede virkelig på mod slutningen af kampen, og Snorre måtte diske op med flere flotte redninger i Lyngby-målet for at holde 2-2-resultatet. Det formåede De Kongeblå, og resultatet sender dem videre i Alka Superliga playoff, hvor Randers FC venter i næste runde. Du kan allerede nu købe billet til det spændende opgør mod Randers FC på torsdag den 17. maj, hvor kampstart er sat til kl. 20:00.
Du kan købe billetter her: http://shop.lyngby-boldklub.dk/kampe/lbk-rfc-17-maj-18
Du kan se flere billeder og høre reaktioner på både vores Facebook og Instagram.
Kampfakta: Silkeborg IF – Lyngby Boldklub 2-2 (0-0)
2’ Gustaf Nilsson (gult kort)
44’ Herolind Shala (gult kort)
49’ 1-0 Gustaf Nilsson
56’ Lyngby Boldklub udskiftning: Thomas Sørensen (ud) – Mathias Tauber (ind)
60’ 2-0 Vladimir Rodic
63’ 2-1 Adam Sørensen
74’ Silkeborg IF udskiftning: Jeppe Gertsen (ud) – Dennis Flinta (ind)
78’ 2-2 Jesper Christjansen
81’ Silkeborg IF udskiftning: Dennis Flinta (ud) – Mads Emil Madsen (ind)
81’ Lyngby Boldklub udskiftning: Adam Sørensen (ud) – Simon Vollesen (ind)
85’ Silkeborg IF udskiftning: Ibrahim Moro (ud) – Magnus Mattsson (ind)
88’ Davit Skhirtladze (gult kort)
91’ Lyngby Boldklub udskiftning: Jesper Christjansen (ud) – Kevin Tshiembe (ind)
Læs også: Overlevelseskampen – Kom på stadion mod Randers
Højdepunkter: Kongeblåt avancement efter 2-2 i Silkeborg
Læs også: VIDEO – Lyngbys unge målscorer kunne ikke være i sig selv

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products